Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Og vinderen er... en mand

Hvor er kvinderne henne, når marketing-branchen kårer sine bedste? For vi er vel enige om, at CMO ikke betyder Chief Male Officer, og at »Mad Men«-æraen, som havde alt at gøre med mænd, sluttede for længe siden?

Tore Pein Pedersen fra Momondo blev af Berlingske forleden kåret til Chief Marketing Officer 2016. Prisen blev overrakt af Berlingskes salgs- og marketingdirektør, Jens B. Arnesen. Efter overrækkelsen overraskede medarbejdere fra Momondo ham i Pilestræde. Foto: Linda Kastrup Fold sammen
Læs mere

Nomineringerne til årets priser i marketing-branchen er i gang, og en række aktører har sat navne på, hvem de mener, er branchens dygtigste. Men noget falder i øjnene, for juryerne består udelukkende af mænd – og »vinderne« er også mænd.

Og hvorfor så det? Jo, i første omgang er det bare en logisk slutning, da alle nominerede på Berlingskes liste over årets Chief Marketing Officer (CMO) er mænd, og vinderen er netop kåret. Samme tendens ses hos Dansk Markedsføring, hvor 85 pct. på den såkaldte M-liste er mænd. En liste, som ikke udtrækker en vinder, men som har et selverklæret formål om at »fremhæve og hylde branchens absolut bedste«.

Men hvad er det lidt mere reflekterede svar på, at vinderen blev en mand? For vi er vel enige om, at CMO ikke betyder Chief Male Officer, at M-listen ikke hentyder til en Mande-liste og at »Mad Men«-æraen, som havde alt at gøre med mænd, sluttede for længe siden – også selv om de to juryer udelukkende består af mænd?

På trods af mænds mange fortræffeligheder, er der nok heller ikke belæg for at konkludere, at mænd har deciderede fortrin, der skulle gøre dem bedre til marketingdisciplinen end deres kvindelige kolleger. Men alligevel er kønnet markant overrepræsenteret, når hæderen skal placeres.

Så hvis ikke antropologiske feltstudier kan dokumentere hankønnets overlegenhed ud i marketingdisciplinen og evnen til at skabe resultater – så er der måske andet, der kan.

Hvad er mon forklaringen?

Ifølge World Economic Forums seneste Global Gender Gap Report er vi i Danmark på ligestillingsspørgsmål gået fra en 5. plads til en 14. plads. Langt under de øvrige nordiske lande, endda under lande som Filippinerne, Nicaragua og Rwanda. Så det er i høj grad på tide at gøre op med forestillingen om Danmark som ligestillingens foregangsland.

Men selvom der desværre fortsat er markant færre kvindelige end mandlige marketingchefer og -direktører, så kan det ikke alene forklare en sådan skævvridning i kønsfordelingen blandt de nominerede.

En simpel søgning på LinkedIn blandt Marketing Directors fra virksomheder i Danmark med over 500 ansatte viser således, at ud af 519 personer var de 158 kvinder. Altså 30 pct.

Ifølge fagforeningen Lederne var 29 pct. af medlemmerne i ledende stillinger i 2015 kvinder (mod otte pct. i 1983). Så kvinderne er altså – omend langsomt – på vej ind på lederniveau, men de bliver ikke tilsvarende set og anerkendt.

I en netop offentliggjort undersøgelse fra Boston Consulting Group har man spurgt 500 kvindelige ledere blandt landets 30 største virksomheder om anerkendelsen i virksomhederne, bl.a. i form af forfremmelse. Her svarer 57 pct. af virksomhedernes kvindelige ledere, at de er interesseret i at avancere. Samtidig svarer 47 pct. af kvinderne, at de ikke mener, at deres virksomhed seriøst ønsker flere kvinder i ledelsen. Det er altså i høj grad anerkendelsen der mangler, og dermed avanceringsmulighederne.

Hvad siger arrangørerne af prisuddelingerne om den skæve kønsfordeling, når det gælder nomineringer og prisvindere?

At der generelt er flere mandlige ledere er et faktum. Men med mindre man (af uransagelige grunde) anser mandlige ledere som mere kompetente end kvindelige, er en mere ligelig repræsentation i ledelseslaget mellem kønnene vel at foretrække. Såvel når der skal ansættes som hædres.

Det vil derfor være ønskeligt at arrangørerne forholder sig til den skæve kønsfordeling og bidrager til forståelsen ved at uddybe:

Hvorfor består juryerne kun af mænd?

Hvorfor er langt hovedparten af de nominerede mænd?

Hvad vil arrangørerne gøre for at rette op på den skæve kønsfordeling til næste år - uden at gå på kompromis med de dokumenterbare kvalifikationer?

Og hvis der vitterligt er så få dygtige kvindelige ledere i marketingbranchen – hvad er forklaringen og på hvilken måde er det et fælles branche-anliggende?