Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Offentlighedslov spænder ben i sag om ny politiskole

»Offentlighedsloven, der blev fornyet i 2013, skærper lukketheden på Slotsholmen i ekstrem grad. Det viser Berlingskes anmodning om aktindsigt i forløbet omkring beslutningen af placering af den ny politiskole. Nedslående og en skamplet på demokratiet.«

Berlingske har anmodet om aktindsigt i forløbet omkring beslutningen af placering af den ny politiskole. Anmodningen er givet til Statsministeriet, og mandag (9/1) kunne avisen så berette om resultatet: En lang række overstregninger. En lang række dokumenter undtaget. Og samlet et meget begrænset indblik i den omstridte proces.

Det er nedslående, og det er en skamplet på demokratiet, at det kan lade sig gøre.

Statsministeriet har brugt offentlighedslovens §24, den såkaldte ministerbetjeningsregel, som begrundelse for at undtage mange af dokumenterne. Og det er desværre snarere reglen end undtagelsen, at dette sker – paragraffen tages flittigt i brug i de forskellige ministerier.

Det betyder samlet set, at borgerne får et langt mere begrænset indblik i lovgivningsprocessen. Offentlighedsloven, der blev fornyet i 2013, skærper lukketheden på Slotsholmen (ministeriernes hjemsted i København) i ekstrem grad.

Danmark er dermed det land i Norden, der har den laveste grad af åbenhed i forvaltningen. Men det kunne være anderledes.

Dansk Journalistforbund opfordrer derfor justitsminister Søren Pape Poulsen og den samlede regering til at fjerne §24 fra Offentlighedsloven, når den snart skal revideres.

Det vil fortsat betyde, at ministrene har et fortroligt rum, hvor man kan forhandle, prøve sig frem og eksperimentere på vejen mod en ny lovgivning. Men det vil ændre på offentlighedens mulighed for at få adgang. Og det fungerer faktisk i dag. Danmark har nemlig på et enkelt område en lovgivning, der fungerer anderledes. Det er Miljøoplysningsloven, der henviser til den tidligere offentlighedslov.

Netop Miljøoplysningslovens definitioner var i øvrigt medvirkende til at sikre Berlingskes journalister den adgang til aktindsigt, der var medvirkende til artikelserien om #gyllegate – der i sidste uge gav dem dansk journalistiks fornemste hæderspris, Cavlingprisen.

 

Det er med andre ord en gennemprøvet model for god lovgivning, vi ser på dette felt. Lad det være skitsen for en ny og bedre offentlighedslov, så vi i fremtiden undgår pinligheder af den karakter, som Statsministeriet har præsenteret Berlingskes journalister og læsere for i denne sag.