Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Offensimentum er et bevis på manglende retningslinjer på nettet

Foto: Thomas White. Fold sammen
Læs mere

Offensimentum er navnet på den særdeles omdiskuterede Facebookgruppe, som det sociale medie lukkede mandag aften, hvilket også betød et farvel til det digitale fællesskab, som over 100.000 var medlem af.

Offensimentum var et meget velkendt digitalt fællesskab blandt børn og unge. Det var et frirum, hvor udefrakommende Facebook-brugere blev udsat for chikane, hævnporno, grænseoverskridende mobning, racistiske jokes og trusler fra gruppens medlemmer. For ikke at tildække gruppen med udelukkende negativt ladede ord, hvilket har været tilfældet i medierne, skal det lige siges, at gruppen også blev brugt i mange gode henseender såsom erfarings-udveksling omkring teenageproblemer og som en platform, hvor man kunne skabe nye relationer.

Det var dog blevet et fristed for en majoritet af unge teenagedrenge, som kunne interagere uden opsyn fra voksne, og hvor det var blevet et kapløb om den groveste joke og heftigste mobning. Et frirum, hvor dagligdagens filtre, følelser og politiske korrekthed var gemt langt væk.

Nu kunne man jo tænke, at problemet var løst, fordi Facebook for engangs skyld har taget ansvar og lukket denne frastødende og hadefulde gruppe. Men den kultur, som skabte grobund for de frastødende opslag, blomstrer blot op i nye digitale fællesskaber, fordi man kan slette grupper fra dag til anden, men ikke den kultur, sprogbrug og mentalitet, som Offensimentum var samlingspunkt for.

Denne gruppe er ikke noget enestående eksempel, for man må ikke glemme, at bag lukningen af Offensimentum ligger en lang række tilfælde af overskridende adfærd på nettet, bl.a. hævnporno, dødstrusler, seksuel chikane og grov mobning. Men hvis skyld er det egentlig, at vi er så dårlige til at kommunikere ordentligt på nettet?

Digital dannelse

Demokratisk dannelse, social dannelse, almen dannelse, faglig dannelse er alle dannelsesbegreber, som har været centrale omdrejningspunkter i vores uddannelsessystem, mens digital dannelse først rigtigt dukker op sidste år, da forligskredsen for gymnasiereformen beslutter sig for, at det er en kompetence, som unge mennesker skal beherske. Og derfor skal det implementeres i vores uddannelsessystem.

I folkeskolen har man længe været optaget af den snævre digitale videregivelse, det vil sige digitale kompetencer med fokus på IT som et arbejdsredskab. Men digital dannelse handler om digitale kompetencer i samspil med et kritisk, helhedsorientret dannelsesperspektiv, hvor det handler om at kunne interagere i et digitaliseret samfund med fake news og sociale platforme som Facebook, Instagram, Snapchat og YouTube.

Vi må bare indse, at både forældre, fagpersoner og uddannelsesinstitutionerne har svigtet på det digitale dannelsesområde, for denne kultur har eksisteret i mange år.

Det er en kultur, der især er udbredt blandt børn og unge, og dette skal man tage højde for, hvis man vil kulturmønstret til livs. Det er dog værd at bemærke, at det ikke blot er den yngre generation, som har besværligheder med at holde en fornuftig tone på nettet. På utallige Facebook-opslag fra dagbladene benytter ufatteligt mange fra den ældre generation et usmageligt sprog, som er dybt uacceptabelt og useriøst, når vi taler demokratisk debat, som tråden på et Facebook-opslag netop skal bruges til.

Basale trafikregler

Vi mangler som digitale brugere digitale normer, værdier og viden i kommunikationen på nettet. Vi mangler en kultur for digital dannelse, lige så vel som den kultur, man lærer, når man er helt ung og skal orientere sig i trafikken.

Derfor skal vi i gang med at opbygge en kultur for, hvordan vi agerer på nettet, og hvordan vi forholder hos til denne afskyvækkende kultur blandt digitale brugere. Vi har brug for nogle klare spilleregler og grænser for at kunne handle på den afvigende adfærd, vi oplever på de sociale medier. Det er på tide, at politikere og politi for alvor tager hånd om den grænseoverskridende adfærd på nettet og lægger nogle helt klare rammer og grænser for digital adfærd, som resten af befolkningen kan indordne sig efter.

Ja, vi har fået retspolitik på området, men den er på ingen måde modstandsdygtig nok til at takle de udfordringer og dilemmaer, som vi oplever på nettet i hverdagen. Lige nu er nettet som en motorvej, hvor de eneste færdselsregler, der findes, er dem, brugeren selv skaber.

Vi bliver nødt til at diskutere kulturen og fastsætte nogle klare retningslinjer, for at komme problemerne bag til livs. Der ligger et enormt ansvar hos de ældre generationer, der nærmest gav internettet til os uden nogen former for retningslinjer.