I stedet for at bruge ramadanen som anledning til at slå landets ikkemuslimske flertal oven i hovedet for dets manglende tolerance over for islam, burde man sætte storsindet i højsædet.
Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Jeg faster hvert år til ramadan. Jeg elsker at stå op inden solopgang – som den eneste i min egen lille kernefamilie – og spise dadler, lidt brød og resterne af aftensmaden. Der er en helt særlig glæde i at se dagen folde sig ud. Indimellem åbner jeg døren til min have for at få stilheden fra gaden indenfor. Lige der synes tiden nærmest uendelig. Der er plads til ro og fordybelse.
