Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Jeg har været ramt af chok siden Hamas’ angreb mod civile uskyldige i Israel i lørdags. Jeg har besøgt både Israel og Palæstina mange gange. Jeg har begge steder venner, der arbejder utrætteligt for fred. Det har ofte været fra dem, jeg har set lysglimt i en ellers mørk og nedslående fortælling. I øjeblikket er deres øjne blanke og smerte ubærlig. De billeder, der fylder i medierne, er hjerteskærende.