Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Østarbejderne tjener danske interesser

»Udfordringen er at få den danske velfærdsmodel til at spille sammen med et internationalt arbejdsmarked.«

27debErikBoel.jpg
Erik Boel. Fold sammen
Læs mere

Socialdemokraternes spidskandidat til EU-Parlamentsvalget, Jeppe Kofod, mener, det ikke er rimeligt, at EU-borgere fra dag ét har ret til børnecheck, som de efterfølgende kan sende hjem til familien i hjemlandet. Det næste bliver vel, at Kofod heller ikke ønsker, at arbejdsløse fra andre EU-lande får adgang til dagpenge i Danmark?

Morten Bødskov, som er partiets EU-ordfører på Christiansborg, er heldigvis af en anden opfattelse. Han siger til TV2 News, at problemet ikke er ret stort. Ud af en samlet udgift på 17 milliarder kr. går kun de 15 millioner kr. til udlændinge. Efter min opfattelse må det afgørende være, at kommer der en franskmand eller en brite hertil for at arbejde, så betaler man sin skat og har de samme rettigheder som alle andre. Det bør også gælde børnechecken.

Finansministeriet har netop opgjort, at østarbejderne betaler 1,3 milliarder kr. mere i skat i Danmark, end de får i velfærdsydelser.

Læs også: Flere udlændinge kan opveje færre danskere

Kofod glemmer at fortælle, hvor stor glæde Danmark har af det indre marked, økonomisk, beskæftigelsesmæssigt, politisk, kulturelt og menneskeligt. Og EU-systemet fungerer på den måde, at vi kan indrette vort velfærdssystem næsten, som vi vil – blot er der i EU et retligt forbud mod diskrimination.

Heller ikke i substansen holder Kofods argumentation. Han retter særligt fokus mod børnechecken. Men børnechecken kan anskues som et tilskud til bl.a. østarbejdere for at trække dem til Danmark. De er helt og aldeles uundværlige inden for bl.a. rengøring, bygge og anlæg, hotelbranchen og selvfølgelig i landbruget – hvor jordbærmarkerne typisk er blevet den virtuelle kulisse, når vi taler østarbejdere.

Dansk Arbejdsgiverforening anslår, at henved halvdelen af virksomhederne anvender østeuropæisk arbejdskraft, fordi der er mangel på kvalificeret dansk arbejdskraft. Ved flid og sparsommelighed kan østarbejderne spare op til uddannelse, sende penge hjem til familien eller måske på sigt starte egen virksomhed.

Læs også: EU-kommissær: Visse politikere spiller for galleriet i debat om »velfærdsturisme«

Også SU til udenlandske studerende kan anskues som en fornuftig investering. Hvis vel at mærke vi evner at få de studerende til at blive nogle år i Danmark efter endt uddannelse. Vi har brug for deres baggrund, kultur og sproglige kompetencer ikke mindst i eksportindustrien. Dansk Erhverv anslår, at hver gang 1.000 udenlandske studerende bliver i Danmark efter endt universitetsuddannelse, kan vi tjene et trecifret millionbeløb.

Udfordringen er at få den danske velfærdsmodel til at spille sammen med et internationalt arbejdsmarked. Målet: at fjerne barriererne for mobiliteten. I dag belønner vi faktisk dem, der bliver hjemme. Skal EU klare sig i den globale konkurrence, skal vi have langt mere mobilitet og derfor ikke forskelsbehandle andre EU-landes borgere.

Vejen frem er at finde fælles europæiske svar på de fælles europæiske udfordringer.