Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Østarbejdere og børnecheck

Cand theol ph.d Kathrine Lilleør er sognepræst ved Slagslunde og Ganløse Kirker. Hun har siden 1996 skrevet anmeldelser, kommentarer og klummer til Berlingske Tidende, og er kendt som en engageret politisk kommentator, foredragsholder og tidligere medlem af Etisk Råd. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Østarbejdere havde taget den med, tænkte jeg, mens jeg samlede den paprulle op fra jorden, som jeg optimistisk havde stillet op ad den fyldte skraldespand. Skaldespanden var tømt ifølge reglerne, men den ureglementerede paprulle måtte jeg selv ligge og rode med. Paprullen trillede rundt i perlegruset og argumenterede så enkelt for værdien af at understøtte nogle polske børn, når vi til gengæld får den venlige og arbejdsomme arbejdskraft, som østarbejderne bringer med sig. De er ikke korrumperet af velfærdsydelser, der gives uafhængigt af, om man gider løfte en finger eller et paprør. Fattigdommen bider dem i hælene og forlener østeuropæiske håndværkere, tjenere og rengøringsfolk med en adræt venlighed. Tak for det. Hjertelig velkommen.

Men fuld børnecheck skal de selvfølgelig ikke have fra første dag i renovationen eller på jordbærmarken. For børnecheck skal ingen have. Punktum. Tak til EU og de arbejdsomme østarbejdere for at gøre os opmærksom på, hvor vildfaren den check er. Blottet for politisk vision. Ren gavecheck. Hvad vil man politisk med den, udover febrilsk at sikre sig børnefamiliernes stemme ved næste valg? Børnechecken skal naturligvis tænkes ind i vores skattesystem, så den bliver et incitament til at tage sig et job. Selv om man har børn. Også små børn. Tre små børn i institution kan med den høje egenbetaling gøre det urentabelt at arbejde for den ene forælder. Hvad med at sænke bundskatten med en procentdel pr. barn under 18? Hvad med at nytænke børnechecken, så den opmuntrer forældre – læs kvinder – til at blive på arbejdsmarkedet? Så de arbejder igennem og ved hårdt slid ender i bestyrelser? At østarbejdere og andre EU-borgere med børn dermed også får ret til et bundfradrag er kun rimeligt, når de samtidig betaler skat her. Det er ikke EU-borgere, der arbejder i Danmark med ret til danske velfærdsgoder, vi skal hidse os op over, det er politikerne, der ikke tør rive checken over og nytænke velfærds-Danmark. Så velfærdsydelser fortrinsvis bliver hjælp til at styrke borgernes selvstændighed og dermed uafhængighed af staten.

Da statsministeren forleden forsvarede, at enhver EU-borger med arbejde her i landet skal have børnecheck fra første dag, var det alene med henvisning til »reglerne«. Statsministeren har ellers ikke umiddelbart meget til fælles med mine lokale skraldemænd. Undtagen når det gælder nidkærhed i forhold til regler. Reglerne skal følges. Uden at stille spørgsmål. Ukritisk. Hovedet af, reglerne på. Børnechecken er EU-borgerens ret, når vedkommende arbejder her. Det var argumentationen. Ikke mere. Som om statsministeren har glemt, at hun som politiker, ja, som statsminister, er valgt til at lave regler om. At lovgive. Og ændre urimelige love. Det havde vel nok været skønt, om statsministeren havde grebet chancen til at forklare, at det ikke er østarbejderne, der er problemet, men vores velfærdsydelser.

For østarbejderne er kommet for at blive. Heldigvis. Østarbejdere er jo nemlig ikke det samme som østbander. Tværtimod. Banderne stjæler, men arbejderne giver. Og løfter. Alt det, som vi selv er blevet for dovne og regelorienteret til at ville røre ved.