Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Økonomer er for indslusningsløn

Når økonomer i så stort et omgang anbefaler indslusningsløn/lavere mindsteløn, er det fordi mange flygtninge ikke kan producere for 110 kr. i timen svarede til mindstelønnen. Hvis en flygtning kun kan producere for 70 kr. i timen, så er der ikke mange arbejdsgivere, der vil betale 110 kr. i timen.

Cheføkonom Mads Lundby Hansen: »Der er al mulig grund til at overveje en indslusningsløn. Finansministeriet forventer en ekstraordinær indvandring af flygtninge og familiesammenførte som vil øge befolkningstallet med ca. 100.000 personer i 2020. Heraf vil blot 23.000 personer være i job - ifølge Finansministeriet.«
Læs mere
Fold sammen

7 ud af 10 økonomer vurderede i maj i Berlingske, at det ville være hensigtsmæssigt, at der indføres en indslusningsløn, så flere flygtninge og indvandrere kan komme i job. Vismændene vurderer ligeledes i deres seneste vismandsrapport, at en indslusningsløn ville være logisk: »Det vurderes derfor at være hensigtsmæssigt, at en reduktion i ydelsesniveauet ledsages af muligheden for lavere mindstelønninger.«

    Når økonomer i så stort et omgang anbefaler indslusningsløn/lavere mindsteløn, er det fordi mange flygtninge ikke kan producere for 110 kr. i timen svarede til mindstelønnen. Hvis en flygtning kun kan producere for 70 kr. i timen, så er der ikke mange arbejdsgivere, der vil betale 110 kr. i timen. Når flygtninges produktivitet – til en start – er lavere end mindstelønnen, er det bl.a. som følge af sprogudfordringer, manglende erhvervserfaring mv. En indslusningsløn på 70 kr. i timen vil give flygtninge adgang til arbejdsmarkedet.

Der er al mulig grund til at overveje en indslusningsløn. Finansministeriet forventer en ekstraordinær indvandring af flygtninge og familiesammenførte som vil øge befolkningstallet med ca. 100.000 personer i 2020. Heraf vil blot 23.000 personer være i job ifølge Finansministeriet. Antallet i den erhvervsaktive alder er på 65.000 og heraf vil blot 35 pct. være i job. Det er klart utilfredsstillende. Konsekvensen af den lave beskæftigelsesgrad er, at de 100.000 ekstra indvandrere svækker de offentlige finanser med 6½ mia. kr. frem mod 2020. Beskæftigelsesgraden bør bringes markant op af hensyn til flygtningene og af hensyn til samfundsøkonomien.

Fagbevægelsen vil sikkert indvende, at »der allerede er gode ordninger der skal forbedre integrationen, herunder den nye IGU-aftale«. Fremskridtet i den nye IGU-aftale er, at arbejdsmarkedets parter erkender at den nuværende mindsteløn på 110 kr. i timen er for høj, og holder mange flygtninge ude af arbejdsmarkedet. Derfor har man på udvalgte overenskomstområder aftalt en mindsteløn, der udgør ca. 70 kr. i timen. Men på andre områder er mindstelønnen betydeligt højere.

Desuden kan man kun være på en lavere løn i to år. Det er alt for lidt. Endvidere er der et krav om flygtninge skal på uddannelse i 20 uger inden for to år, ligesom det offentlige skal føre kontrol med ordningen, da der også er løntilskud indblandet. Den lille café eller restaurant kan ikke overskue, at en medarbejder er væk på uddannelse ca. 20 pct. af arbejdstiden. Disse bureaukratiske snubletråde vil modarbejde et jobløft.

Torben Tranæs, forskningsdirektør for SFI udtalte i sidste uge: »Vi vurderer ikke, at trepartsaftalen er nok i forhold til at indfri ambitionen om, at 50 pct. af flygtninge kommer i arbejde.«

I stedet er der brug for en forståelig og simpel indslusningsløn på ca. 70 kr. i timen (omkring 10 dollars i timen), som forstås af alle flygtninge og virksomheder. På kort skønnes effekten af indslusningslønnen til ca. 4.000 personer, stigende til knap 7.000 efter 5 år, og efter 10 år er effekten 8.300 personer. Den fulde effekt på 10.000 personer fås efter ca. 20 år.