Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Obamas klimaplan kan skabe danske job

Præsident Obama har for nylig lanceret den mest ambitiøse klimaplan, en amerikansk præsident nogensinde har fremlagt. Med planen vil Obama lave en omfattende grøn omstilling af den amerikanske energisektor ved at bevæge sig væk fra kul på kraftværkerne, satse massivt på vedvarende energi og fremme energieffektivitet.