Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Nyt oprør fra midten?

17DEBJohn-Wagner.jpg
Bylinefoto John Wagner Adm. direktør Fold sammen
Læs mere

I begyndelsen af 1970’erne stod den politisk-ideologiske kamp på uddannelsesinstitutioner og i mange debatfora mellem venstre-radikale grupper. Som landsformand for Sammenslutningen af Konservative Uddannelsessøgende var jeg pavestolt, hvis jeg på gymnasie-valgmøder kunne få mit parti ind som 4. største efter SF, VS og DKP – og den rigtigt »intellektuelle« debat foregik mellem eksotiske grupperinger som Kommunistisk Forbund Marxister-Leninister, maoist-fraktioner, trotskist-grupperinger osv.

Mit samfundsspeciale i 3.g på Schneekloth hed »Marxistiske gruppers udøvelse af strukturel vold mod det parlamentariske demokratiske politiske system i Danmark«.

Her næsten 40 år senere ser verden noget anderledes ud – som kulturanalytiker og lektor på Aarhus Universitet Hans Hauge for nylig udtrykte det i Jyllands-Posten: »Selv Enhedslisten vil ikke kaldes maxister, så den store debat de kommende år kommer til at stå mellem neoliberale og nationalkonservative«.

Og på den fløj er debatten nu lige så skarp, som den var på venstrefløjen år tilbage. »De, der kan provokere mig mest, er borgerlige, der kalder sig borgerlige, men ikke er det,« siger den til lejligheden selvbestaltede overdommer, historikeren Michael Jalving.

JALVING ER IFØLGE JP en del af »Det nye Højre«, som også skulle indbefatte min kollega som Indspark-skribent, lektor Michael Böss, hvad sidstnævnte dog sætter på plads i JP 30. december: »Jeg betragter mig som en værdikonservativ socialliberal. Jeg befinder mig altså snarere på den »gamle« konservatismes venstrefløj, som ligger tæt op ad den socialdemokratiske højrefløj. Jeg vil derfor på det bestemteste have mig frabedt at blive placeret inden for et »nyt højre«, som antydes at ligge til højre for både Det konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Det ikke blot grænser til det injurierende, men er det.«

Tilbage i 1970’erne medførte venstredrejningen af megen politisk debat et »Oprør fra midten« i form af bl.a. bogen med denne titel skrevet af Niels I. Meyer, K. Helveg Petersen og Villy Sørensen.

Så er spørgsmålet, hvad nu højredrejningen af den politiske debat – til en kamp mellem neoliberale og nationalkonservative – vil medføre? Måske et nyt oprør fra midten, denne gang fra værdikonservative socialliberale, som der må være rigtigt mange af blandt de frafaldne vælgere omkring Socialdemokraterne og Konservative? Eller har Dansk Folkeparti allerede indtaget denne midte, som i hvert fald partistifteren Pia Kjærsgaard og med hende hver femte dansker mener? Og er det denne midte, som statsministeren nu forsøger at vinde tilbage med »Det Danmark, du kender«-kampagnen?

SOM TILFÆLDET VAR i slutningen af 70’erne, er der under alle omstændigheder også nu brug for borgerlige stemmer, der arbejder…

Stemmerne kommer imidlertid aldrig i arbejde, hvis der ikke rækkes ud til samarbejde med de andre »midterpartier« og formuleres en politik, der både er social og konservativ, grøn og blå - og anviser konkrete løsninger på aktuelle problemer, men så sandelig også har de helt store geopolitiske udfordringer for øje.

Det sidste forsøgte Meyer, Helveg og Sørensen med det første »Oprør fra Midten«. Hvornår kommer hvem med det næste?