Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Nyt højhusbyggeri på Postgrunden vil forværre Københavns skyline

Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere

Højhuse er et hot emne denne sommer. Der skrives næsten dagligt i diverse medier om dette emne – både pro et contra. Ikke mindst i København er emnet superaktuelt, men også i flere gamle provinsbyer råder en vis højhuseufori, f.eks. i Aarhus, Esbjerg, Silkeborg og Sønderborg.

Ud fra de forskellige indlæg i debatten kunne man tro, at folk enten bare er for eller imod denne form for iøjnefaldende bygningstype. Sådan forholder det sig nu nok ikke helt, og sådan ser vi heller ikke i Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur på det spørgsmål. Vi er ikke inkarnerede modstandere af højhuse. Der findes flere fine eksempler landet over på god højhusarkitektur.

Således er det Landsforeningen, der i marts 2013 rejste fredningssag for landets første højhusbebyggelse: Bellahøjhusene, der blev opført midt i 1950erne. Denne sag er endnu uafsluttet, men så sent som i november 2013 fik vi held med at gennemføre fredning af Irmas kafferisteri i Rødovre fra 1968.

Hvem vil bruge ferien i Ørestaden?

Vi kæmper for bevaring af al slags arkitektur, når blot den har kvalitet, og ikke på en eller anden måde ødelægger eksisterende bygningsværdier som f.eks. i højhusbyggerierne i Ørestaden på Amager. Her er der tale om en helt ny bydel, som bogstaveligt talt er skudt op på Herrens mark og er blevet til på nutidens egne betingelser med mulighed for bygherrers og arkitekters realisering af forestillinger om, hvordan arkitektur bør udformes, når der ikke lægges snævre bånd på.

Der er da sikkert en del af disse nye himmelstræbende bygninger, som vil blive skønnet fredningsværdige om nogle år, men Ørestaden bliver nu nok ikke de første mange år et sted, hvor man vil tilbringe sin ferie bare to-tre dage.

Derimod er København med sin velbevarede indre by stadig en turistmagnet. Især i den gamle bykerne med det middelalderlige gadenet og den overvejende klassicistiske bebyggelse på maksimalt fem etager er der et menneskeligt miljø, som uanset ærinde gør et ophold her til en spændende oplevelse. Det har Københavns bystyre heldigvis indset for flere år siden, hvorfor højhuse i selve bymidten efter politisk beslutning ikke kan tillades.

Bevæger vi os op i luftlagene, er det stadig sådan, at København har en skyline, der er ret unik i verden med byens mange slanke, historiske tårne og spir – men hvor længe endnu?

Efter at finanskrisen fra 2008 er klinget af, er der i de sidste par år dukket flere højhusprojekter i København op. Nogle af dem er gennemført såsom Mærsk-tårnet på Nørrebro og Bohr-tårnet i Carlsberg Byen (det første ud af ni højhuse i alt) samt Axel Towers overfor Tivolis hovedindgang.

En forværring af Københavns skyline

Her vil vi forholde os til et par projekter, der endnu er i støbeskeen, og som begge omfatter områder ret tæt på den indre by: Banegraven ved Vesterport Station (dog lagt i mølposen til efter kommunevalget) og Postgrunden syd for Københavns Hovedbanegård, hvor sagen var i høring indtil 1. juli, og hvor processen endnu skrider planmæssigt frem.

Begge projekter berører historisk værdifuld bebyggelse. Det første Paladsteatret, og det andet Wencks Centralpostbygning, men adresserer den forskelligt. Paladsteatret skal ifølge planerne væk, mens Centralpostbygningen dog skal forblive.

I banegravsprojektet opereres med fire højhuse med en bygning på 105 m som den højeste, og på Postgrunden skal der bygges syv højhuse, betegnet som tårne, og fire »taghuse« med en bygning på 115 m som den højeste, dvs. højere end byens nuværende højeste bygninger: Københavns Rådhus og Christiansborg Slot.

Der er lavet fine visualiseringer af højhuskolonien på Postgrunden fra mange vinkler, bare ikke inde fra den indre by. Hvorfor mon?

Det er vores opfattelse, at de påtænkte højhusbyggerier på afgørende vis vil forandre Københavns skyline til det værre, for at sige det mildt.

Landsforeningen undrer sig over, at det skulle være nødvendigt at bygge så voldsomt i højden. Det er noget af en myte, at et højhus kan løse problemerne med, at der ikke er tilstrækkelige byggearealer. Alt er jo som bekendt relativt. Således peger arkitekten Karsten Pålsson i sin nyligt udgivne bog »Humane Byer« på, at tætte bebyggelser på fem-seks etager som regel kan opfylde det samme boligbehov som et enkelt højhus!

Højhuse skal være velkomne, men ikke på bekostning af den byggede kulturarv, det nære byrum eller smukke byprofiler.

Karen Margrethe Olsen er landsformand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur.