Poul Nyrup Rasmussen anbefalede i weekenden på Socialistisk Folkepartis landsmøde, at Danmark indfører EUs finansskat. Man må ikke håbe, at politikerne følger Nyrups råd. I sidste instans vil en finansskat indebære lavere lønninger til lønmodtagere, ligesom lønmodtageres fremtidige pensionsudbetalinger vil blive mindre.

Læs også: Nyrup til SF: Centrum-venstre skal stille fælles krav om finansskat

Finansskatten vil være en skat på investeringer. En finansskat vil nemlig gøre det dyrere at rejse kapital, når der skal investeres i nye fabrikker, teknologi, maskiner mv. Derfor vil den betyde færre investeringer, lavere lønninger og mindre velstand. Finansskatten rammer altså helt almindelige borgere. EU-Kommissionen vurderer, at bruttonationalproduktet isoleret set reduceres med en kvart pct., hvis finansskatten gennemføres. I Danmark vil det svare til et fald i velstanden på ca. fem mia. kr. Alene det forhold, at Kommissionen åbent erkender, at dets forslag vil reducere velstanden, burde afholde politikere fra at gennemføre det. Man må generelt undre sig over, at et EU, der har været præget af lavvækst og få investeringer, kan komme med et forslag, som vil reducere investeringer og vækst yderligere.

Det er velkendt, at kapitalskatter er blandt de mest forvridende skatter. Den Europæiske Centralbank offentliggjorde for nogle år siden en undersøgelse, der viste, at højere kapitalskatter i Danmark giver lavere skatteprovenu. Det skyldes, at de højere kapitalskatter reducerer investeringerne og velstanden så meget, at det initiale merprovenu forsvinder. Danmark og EU har grundlæggende brug for lavere kapitalskatter, herunder selskabsskat, for at øge væksten.

Nyrup indikerer i øvrigt, at en finansskat kan finansiere et reduceret genoptjeningskrav i dagpengesystemet. Det er et dobbelt uheldigt forslag. Begge dele vil reducere velstanden. Og forslaget om at reducere genoptjeningskrav i dagpengesystemet vil tilmed reducere beskæftigelsen, fordi det bliver nemmere at komme tilbage i dagpengesystemet. Et dagpengesystem som giver lavtlønnede et beskedent økonomisk incitament til at være i beskæftigelse.

Desuden vil en finansskat medføre, at de mange lønmodtagere, der i dag sparer op til pension, får reduceret deres pensionsudbetalinger, når de bliver pensionister. Det skyldes, at finansskatten vil ramme pensionsselskaberne hårdt. I forvejen har vi OECDs næsthøjeste pensionsafkastskat.

Læs også: Halvering af genoptjeningskravet til dagpenge vil have meget lille effekt

Man undgår ikke fremtidige finanskriser ved at lægge skat på finanstransaktioner. Den seneste finanskrise skal i høj grad ses i lyset af en alt for lempelig pengepolitik i USA op til krisen. Og det var til dels også gældende for Eurozonen og Danmark. Det var i høj grad de lave renter forud for krisen, der pumpede boligpriserne op. Uden de laver renter havde boligboblerne ikke fået så meget luft. Fremtidige finanskriser skal bl.a. minimeres ved at føre sund økonomiske politik. Ikke ved at lægge skat på investeringer.

Desuden er det langt fra sikkert, at finansskatten vil betyde færre store udsving på de finansielle markeder. Skatten kan faktisk betyde større udsving. Mange af de korte handler er i dag med til, at man får skarpere priser, der ligger tætter på ligevægtskursen. Hvis en kurs kommer lidt ud af ligevægt, kan det i dag betale sig for markedsaktører at handle den hurtigt tilbage i ligevægten. Det vil i mindre grad være tilfældet, hvis der kommer skat på handler.