Nye toner fra statsministeren i klimakampen

Mette Frederiksen har afvist Klimarådets anbefalinger om en CO2-afgift og opfordret til at »tro på«, at det teknologiske fremskridt vil sikre den grønne omstilling. Men hvis vi vil sikre en beboelig planet for fremtidige generationer, må vi opgive vores ukuelige tro på, at fremskridtet automatisk vil redde kastanjerne ud af ilden for os. Historien giver ingen garantier om et lykkeligt udfald; kun hastig og radikal klimahandling kan afværge katastrofen.

I en tale til Dansk Erhverv 10. september afviste statsministeren atter Klimarådets (og et i øvrigt næsten enigt kor af klimavidenskabsfolk og økonomers) anbefaling af CO2-afgifter som middel til at nå målsætningen om en 70 pct. udledningsreduktion i 2030 og gik i stedet i brechen for »ny teknologi« og »innovation« som vejen til et bæredygtigt Danmark, skriver Malte Frøslee Ibsen. Liselotte Sabroe

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Moderniteten er kendetegnet ved en særlig tidsbevidsthed: nemlig oplevelsen af tid som lineært fremskridende. I det førmoderne samfund var tidsbevidstheden cyklisk – årstider, generationer – og erfaring med fortiden og forventninger til fremtiden gled umærkeligt ind i hinanden. Såfremt en fremtidig forventning for alvor brød med fortidens erfaringer, pegede den ud over det verdslige liv og ind i efterlivet; den vedslige fremtidshorisont blev altid holdt i skak af visheden om den umiddelbart forestående apokalypse, dommens dag.