Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Moderniteten er kendetegnet ved en særlig tidsbevidsthed: nemlig oplevelsen af tid som lineært fremskridende. I det førmoderne samfund var tidsbevidstheden cyklisk – årstider, generationer – og erfaring med fortiden og forventninger til fremtiden gled umærkeligt ind i hinanden. Såfremt en fremtidig forventning for alvor brød med fortidens erfaringer, pegede den ud over det verdslige liv og ind i efterlivet; den vedslige fremtidshorisont blev altid holdt i skak af visheden om den umiddelbart forestående apokalypse, dommens dag.