Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

»Nu har han købt en pizza, og så skal vi se ham spise den«

Sanne Cigale Benmouyal Fold sammen
Læs mere

Jeg har chattet med en kendt. Hvad han er kendt for, aner jeg ikke, men han har ifølge den internationale app Veri flere hundrede tusinde følgere på de sociale medier. Så et eller andet kan han måske?!

Jeg kender Veri, fordi jeg en dag i en baggård på Nørrebro overhørte to piger på ca. ti år have en samtale på gebrokkent engelsk. Jeg spurgte, hvem de snakkede med. »En kendt,« svarede de. »For hvad?« spurgte jeg. »Det ved jeg ikke, men han er mega kendt,« svarede den ene. Hvad snakker I så om?« spurgte jeg i et tonefald, som jeg godt selv kunne høre lød som min mors.

»Om hvad vi laver. Om, at jeg godt kan lide pizza. Det kan han også. Så nu har han købt en pizza, og så skal vi se ham spise den,« sagde pigen der knugede sin smartphone. »Gider I godt se ham spise pizza?« Efter en lang pause uden svar forlod jeg pigerne. Uden at vide, om jeg skulle have taget telefonen og lagt på, kontaktet deres forældre efterfølgende eller bare rystet på hovedet over en digital udvikling, jeg tydeligvis er faldet af på.

Okay, virtuel pizzaspisning er ingen forbrydelse, men hvem er de kendte mennesker på Veri? Og hvorfor er der ingen, der taler om denne chat, og ved forældre godt, at det her eksisterer?

Som den opsøgende ikke-journalist, jeg er, downloadede jeg app’en, som ingen havde fortalt mig om og forsøgte at booke en tid med en kendt. Der var forskellige genrer. »Fashion«, »Music«, »Lifestyle« osv. Jeg bookede en kendt, der ikke kostede noget, en mand i 20erne med påståede 350.000 følgere på de sociale medier.

Først oprettede jeg en profil med et vellignende billede, men min forespørgsel blev hængende i æteren. Derefter oprettede jeg en profil med et tilfældigt billede af en yngre og smukkere kvinde. Om det var tilfældigt, at min request blev besvaret, ved jeg ikke, men jeg fik bekræftet en aftale om at mødes i intetheden på internettet. Og der sad jeg så og stirrede ind i en fuldstændig ukendt mands øjne. Han var i midt 20erne og det var det mest akavede facering i mit liv. Det syntes han også. Muligvis fordi det var falsk varebetegnelse.

Jeg var væsentligt ældre og mørkere, end han havde forberedt sig på. Han var ikke vant til at tale. Han var vant til at smalltalke. Så det prøvede vi. Jeg spurgte, hvad han egentlig var kendt for. »Youtube,« svarede han. Men hvad er du kendt for på Youtube, forsøgte jeg ihærdigt. »Jeg laver min ting,« sagde han. »Det kender jeg godt, sagde jeg. Ingen af os kunne holde den larmende tavshed ud, og det var svært at finde en vinkel, der var god for os begge.

Samtalen fik aldrig vinger, og jeg sagde, at jeg måtte løbe. Det var løgn. Jeg måtte løbe væk fra samtalen og konkludere, at de to små piger i baggården på Nørrebro ville have fået væsentligt mere ud af denne her udveksling.

Hvorom alting er. Som pigen i gården sagde til den anden pige, mens jeg overhørte det. »Tænk, hvis man en dag kunne være med i »Vild med dans« og så blive kendt.« Sætningen sluttede der. Det var en konstatering. En konstatering af en drøm om at blive kendt. Ikke for noget. Bare for at være kendt. Og fred være med det. Det er i år første gang, at en youtuber er med i »Vild med dans«, og det er kommet bag på bookmakerne, at hun fortsætter med at blive stemt videre. Men det jo, fordi hun har flere følgere på You- tube, end DR har af seere på nyhederne.

Hun er kendt. For noget. Snart »Vild med dans«. Og fremtiden vil betale for at chatte med hende. Jeg har nu prøvet det. Jeg er stået af. Resigneret, om man vil. Jeg har nul børn, men havde jeg, ville jeg tage en alvorlig snak med dem om, hvilke kendte de spiser virtuelle pizzaer med i baggårde. Ved I, hvem jeres børn chatter med på nettet?

Sanne Cigale Benmouyal er cand.mag., vært og journalist.