Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Nous sommes Nice

Det kunne have været i Tivoli, på Bakken eller i Legoland. Grundlovsdag. Denne gang var det børnefamilierne, den enlige ulv gik efter. På den årlige franske nationaldag, hvor fyrværkeriet vender alle ansigter opad i tryg forvisning om, at der ikke er grund til at se ned. Frankrig står for skud. I undtagelses­tilstand på 9. måned. Efter Krudttønden er det naivt, hvis vi tror, at vi slipper. Selvfølgelig vil enlige ulve ligesom Omar igen slå til i Danmark.

Vi er i krig mod terror. Frankrig er i undtagelsestilstand. Danmark kommer det formentlig også. »Den, der ikke er med os, er imod os«. I krig bliver alt enten – eller. Det er mere end mærkeligt, at danske imamer ikke bruger al deres vågne tid uden for moskeen på at formidle, at de selv og deres menigheder selvfølgelig er med. Med Vesten. Med Frankrig. Sammen med os siger: »Nous somme Nice.« Fold sammen
Læs mere
Foto: IAN LANGSDON