Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Nordisk nazisme

Hans Hauge Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jeg var engang til en konference i Greifswald, der hed The Viking Connection. Nynazister mødte op på banegården, for de troede, det havde noget med nazisme at gøre. Det er det nordiskes skæbne altid at blive forbundet med nazisme. Nordisk mytologi kan ikke rengøres helt, den vil altid huse et hagekors i periferien. Vikinger bliver aldrig stuerene. Den nordiske race blev betragtet som den ædleste. På nær lapper og norske, konservative vestlændinge var vi nordboer langskaller. Rester af denne racisme findes i dyrkelsen af svenske blondiner som ideal. Den mest læste bog efter Bibelen var George Combes The Constitution of Man (1828), hvori frenologien, datidens hjerneforskning, introduceres. Fra da af begyndte forskerne at måle hovedskaller. Darwinismen bidrog til raceteoriens udvikling. Det var især i Sverige, at de var langt fremme med racebiologien. Medicineren Herman Lundborg fik i 1922 oprettet Statens institut for rasbiologi i Uppsala. Det var det første af sin art i verden. Racebiologen Bertil Lundman cyklede rundt i Dalarna og målte hovedskaller. I 1927 åbnede et tilsvarende raceinstitut i Berlin, og det i Uppsala var modellen. Nazisterne så nordpå og mente, at germanerne hørte med til de nordiske folk. Der skulle komme en gotisk renæssance. Nazisterne dyrkede vikinger, nordisk mytologi, sagaer, Vilhelm Grønbech, Knut Hamsun og endda Henrik Ibsen. Hitler elskede Eddaen og nordiske guder.

Den norske socialistiske forfatter Kjartan Fløgstad er gået på nazi-jagt. I essaysamlingen Etter i saumane. Kultur og politikk i arbeiderklassens hundreår (2016) skriver han, at litteraturforskerne gør alt for at adskille Knut Hamsuns digtning fra hans nazisme. Afsløringer af antisemitisme, højreradikalisme og nazisympatier blandt de centrale modernistiske forfattere ser litteraturforskerne bort fra: Han nævner Gertrude Stein og T.S. Eliot. Fløgstad kalder modernismen et fornuftsfjendtligt og overklassestyret eliteprojekt. Tilbage står spørgsmålet: Skal vi holde op med at læse Eliot og Hamsun? Det vil Fløgstad mene. Vi bør heller ikke lytte til klassisk musik, for den slags foretrak nazisterne. Mon han vil boykotte Ikea? Dets grundlægger var nazist?

Fløgstad siger, at klassisk musik er halvfascistisk, mens rock er venstreorienteret. Han forsvarer folkemusikken og poppen mod den klassiske, idet nazisterne konsekvent foretrak klassisk musik. Nazisterne forsøgte at bruge folkemusikken, men det lykkedes ikke. »På Bygdøy i Oslo lytta Heinrich Himmler nokre minutt på norsk folkemusikk. Heile resten av livet lytta han og den nazistiske føringseliten henført på den klassiske borgarlege kanon.« Fløgstad afslører, at institutionen nytårskoncerten i Wien blev grundlagt i 1939 af nazisterne, Karl Böhm og Gauleiter Baldur von Schirarch (Hitlerjugends chef). Det skal vi sidde og tænke på nytårsmorgen. Det med musikken vil nok glæde de fleste. Når man ikke når at slukke for Sommergæsten på P1, må man sige, at Fløgstad har ret. De indbudte gæster synes at have en dårlig musiksmag, men nu ved vi, at de foretrækker socialistisk musik: dvs. pop og rock. P2 klassisk – den borgerlige kanons musik - er desværre nynazistisk. Den lukkes nok snart. Så bliver det P3 det hele.