Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Nordisk Film, hvad tænker I dog på?

Nu taler man i ramme alvor om at rive en af Danmarks mest markante biografer, Palads Teatret, ned af økonomiske årsager, endda med henvisning til hovedstadens forskønnelse. Pludselig er Axel Torv udråbt til et trist hjørne af byen.

Naboen, Cirkusbygningen, er som bekendt ganske køn, og frontalt troner Tivolis hovedindgang, der indrømmet er kommet til at syne noget lille omgivet af nye gigantiske naboer, i særdeleshed de nye tårne på Scala-grunden overfor. Ikke et ondt ord om dem. Nyt og gammelt skal fungere side om side i byen.

Det virker bare ensidigt som om, at bestående bygninger pludselig er blevet voldsomt umoderne. Originale, gamle københavnerhuse i indre by, der indtil for nylig pristes for deres særpræg og skønhed, må nu vige pladsen for nybyggeri. Hvor er respekten for vores egen arkitekturhistorie blevet af?

Palads Teatret, der fylder 100 år i 1918, dengang med sine 3.000 pladser Nordeuropas største biograf, har siden starten været et markant film- og biografhistorisk vartegn for København. Navne som Constantin Philipsen og Carl Bauder er knyttet til husets historie, og siden 1929 har bygningen været flagskib for Nordisk Film.

Poul Gernes’ dristige udsmykning udløste et veritabelt chok, da den blev afsløret i 1989, og det tog nogle år for københavnerne at lære at elske den, da mange fandt den nyklassistiske hvide bygning smukkere, men nu har alle ikke bare vænnet sig til Gernes’ karakteristiske farveglæde, men er kommet til at holde af den. Ikke mindst børnene.

Det er kun pengemænd og forfængelige arkitekter uden sans for historien og fornuften, der nu ønsker den væk. Bygningen har også sin egen bevaringsværdighed, og jeg fatter ikke, hvorfor den ikke for længst er blevet fredet. Dertil kommer Palads’ store film- og biografhistoriske værdi. Bygningen har rummet dansk og international filmkultur, ja, er gennemstrømmet af 100 års filmhistorie og populærkultur.

Nu ønsker DSB og Nordisk Film at nedrive det unikke Palads Teater og erstatte det med noget, der ligner Cinemaxx på Fisketorvet, Banegårdsbiograferne i Odense, Tre Falke biograferne på Frederiksberg – ja, fortsæt selv rækken af øjebæer. Vorherre bevares for nogle blodfattige forbilleder. Hvis man vil have en større sal tilbage i Palads, kunne man jo sløjfe nogle af de 17 sale, som opstod efter ombygningen i 1978, men som tiden nu har gjort urentable. Man kunne ved samme lejlighed genskabe Palads Teatrets fantastiske foyertrappe.

Tiden er inde til, at en 120 år gammel biografkultur i Danmark må kunne påkalde sig noget respekt. I slutningen af 1970erne måtte Palladium med den karakteristiske neonfacade og art deco-interiør vige pladsen for det nye Industriens Hus. Der var højlydte protester, da hele Vesterbrogadehjørnet hen til Tivoli brutalt blev offer for bulldozerne, men protesterne blev overhørt. I tilfældet Palads Teatret må man virkelig undre sig, når ejerforholdet tages i betragtning. Nordisk Film, hvad tænker I dog på?

Ulla Hjorth Nielsen er filmhistoriker, mag.art.