Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Nordens kongehuse er forskellige

»e nordiske kongehuse har selvfølgelig en del til fælles, men også en hel del, der adskiller dem fra hinanden.«

15DEBLarsHovbakkeSoerensen-.jpg
Byline Lars Hovbakke Sv?rensen Fold sammen
Læs mere

Vi har for vane at have den forestilling, at de nordiske lande ligner hinanden meget. Og det gør de da også på en lang række punkter. Men på ét punkt er der en stor forskel – trods alle lighederne. Det gælder de nordiske kongehuse. De nordiske kongehuse har selvfølgelig en del til fælles, men også en hel del, der adskiller dem fra hinanden.

Det blev illustreret ganske tydeligt for nylig, da den norske kong Harald holdt en opsigtsvækkende tale, hvor han om det norske folk bl.a. sagde:

»Nordmænd er piger, som kan lide piger, drenge, som kan lide drenge og piger og drenge, der kan lide hinanden. Nordmænd tror på Gud, Allah, Alt og Intet.«

Det var en tale, som næppe nogensinde ville være blevet holdt af dronning Margrethe herhjemme. Den norske konge er generelt meget mere konkret om specifikke samfundsmæssige og politiske emner og meget mere kontroversiel end vores dronning. Derved deler han også vandene meget mere. De norske kongelige giver oftere udtryk for synspunkter, som f.eks. en del konservative og en del af Fremskrittspartiets vælgere måske ikke bryder sig så meget om at høre. Den norske kronprins har også i tidens løb stået i spidsen for diverse arrangementer, som mange opfatter som politiske, primært som »røde«.

Den svenske kong Carl 16. Gustaf er tilsvarende langt mere politisk end vores dronning. Han har offentligt blandet sig i alt fra diskussionen om kvindelig arvefølge (som han i sin tid var imod) over diskussionen om andre staters indenrigs- og udenrigspolitik til miljøspørgsmål, f.eks. om, hvorvidt ulvejagt skulle være tilladt eller ej.

Norges kongehus er nyere

Dette til trods for – eller måske netop fordi – den svenske konge siden 1974 i modsætning til både vores dronning og den norske konge har været frataget al politisk magt.

Dronning Margrethe har stor løbende kontakt til det politiske liv. Hun underskriver lovene og deltager i regeringsdannelser (dronningrunder) mv. Den svenske konge er derimod, hvad angår hans formelle beføjelser, reduceret til en kransekagefigur. Måske netop derfor føler han ofte et behov for at lufte sine personlige politiske synspunkter.

Årsagen til, at de norske kongelige er mere politiske end de danske er imidlertid en anden. Det hænger i høj grad sammen med, at Norge er et nyt kongehus, som kun har eksisteret siden 1905. Det har dermed fra begyndelsen – på godt og ondt – været et mere moderne kongehus.

I Danmark har vi et langt mere traditionsbundet og konservativt kongehus. Men også et kongehus med en stor forsigtighed mht. ikke på nogen måde at komme til at dele befolkningen. Derfor ville kong Haralds tale aldrig være blevet holdt af dronning Margrethe.