Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Nogle er så syge, at fast arbejde ikke ligger lige om hjørnet

»De samme liberale, som forsvarer individets ret til forskellighed, har bemærkelsesværdigt svært ved at forstå, at der findes et hav af årsager til arbejdsløshed.«

Foto: Thomas Lekfeldt. »Den smertefulde sandhed er, at ethvert samfund, som ønsker at tage ansvar for sine svageste, vil blive udnyttet af snyltere.« Arkivfoto: Scanpix
Læs mere
Fold sammen

Et af Danmarks mest uforanderlige ritualer afholdes, når en Venstre-ledet regering skærer i kontanthjælpen, og man spørger: »Hvad så med de mennesker, som ikke kan arbejde?«

Hver gang lyder svaret, at »kontanthjælpen er en midlertidig ydelse« med henvisning til, at hvis man er for syg til at arbejde, bør man være på førtidspension. Riten har især vundet popularitet blandt medlemmer af Liberal Alliance, som bruger den til at skære i kontanthjælpen med den ene hånd, mens de kritiserer »socialstaten« for at svigte de svageste med den anden.

Der findes imidlertid masser af mennesker, som ikke kan arbejde, men heller ikke er så syge, at vi bør opgive håbet om, at de nogensinde kommer i job igen. En dem er Janus, som jeg talte med i begyndelsen af året. Janus var netop kommet ud af et alkoholmisbrug og led af periodiske angstanfald. Han var dog i langsom bedring, og vaskede nu tallerkner for et bosted nogle timer om ugen.

Det er mennesker som Janus, der rammes uretfærdigt, hver gang kontanthjælpen møder den liberale nedstryger. Nogle har en baggrund i stofmisbrug, nogle er plaget af regelmæssige psykiske mén, og nogle har slet og ret gennemlevet nok ulykker i træk til, at den overskuelige fremtid er blevet uoverskuelig for dem. De er ikke klar til et fast job, men heller ikke til en permanent, livsvarig ydelse som førtidspensionen.

Selvfølgelig skal vi ikke opgive at stille krav til disse mennesker. Men jeg er træt af at høre liberalister forsvare nedskæringer med, at alle kontanthjælpsmodtagere i princippet bør være jobparate. Kun på siderne af Christiansborgs embedsmandsnotater kan det give mening, at mennesker enten er fuldstændig raske eller kommer til at være syge resten af livet. De samme liberale, som forsvarer individets ret til forskellighed, har bemærkelsesværdigt svært ved at forstå, at der findes et hav af årsager til arbejdsløshed.

Den smertefulde sandhed er, at ethvert samfund, som ønsker at tage ansvar for sine svageste, vil blive udnyttet af snyltere. Sætter vi kontanthjælpen op, vil de, som misbruger samfundets samvittighedsfuldhed, blive en dyrere forretning. Det kors må rød fløj bære, hvis man ønsker høje overførselsindkomster. På samme måde gælder det, at når vi sætter kontanthjælpen ned, bliver flere, som ellers har fortjent en hjælpende hånd fra fællesskabet, ladt i stikken.

Det er en ærlig sag at foretrække den sidste model. Politik er ofte en afvejning af, hvilke problemer man helst vil leve med. Men det er forbandet uærligt at forsøge at dække over det faktum, at nedskæringspolitikken også har konsekvenser for mennesker, som ikke fortjener det.

Derfor ville det klæde blå blok at anerkende, at der findes kontanthjælpsmodtagere, som er syge nok til, at fast arbejde ikke ligger lige om hjørnet, men som heller ikke opfylder kravene til førtidspension. Det er nemlig dem, som betaler prisen, når der skæres i bistanden.

  • Casper Gronemann er journalist og cand.scient.adm.