Nikolaj Bøgh: Glem pølsevognen – det danske sprog er hjertet af det at være dansk

Hvis ikke vi aktivt tager stilling til den udvikling og gør noget for at vende den, så bliver det danske sprog udvandet, og det er langtfra nogen given ting, at dansk kan overleve som et aktivt sprog på længere sigt.

»Det ville ellers være en oplagt lejlighed til, at vi kan få en samtale i gang om sprogets betydning for vores land, og den er ikke så lidt større end pølsevognens,« skriver Nikolaj Bøgh. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Mange politikere taler i denne tid for åndelig oprustning, om at vi skal kende vores ståsted og finde ud af, hvad der er værd at slås for i en mere usikker og fjendtlig verden. Hvad det i praksis betyder, fortoner sig ofte i det uvisse.