Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Jordens klima forandrer sig, den globale gennemsnitstemperatur stiger som et resultat af vores forbrug af fossile brændstoffer, vores landbrug og skovrydning. Med Paris-aftalen fra 2015 forpligtede det internationale samfund sig til at sikre, at de globale temperaturstigninger forbliver under to grader over det førindustrielle niveau – mod den nuværende temperaturstigning på ca. én grad.