Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Ikke kun rød blok flirter med global skat. På FN-topmødet i New York i september sidste år udtalte også statsminister Lars Løkke (V), at han ikke ville afvise global skat, men at den i så fald skal gælde alle lande. Hos DVCA, der repræsenterer danske venture- og kapitalfonde mener vi, at en indførelse af Tobin-skat, uanset om det er en rød eller blå blok, der lægger stemmer til, er et skridt i en helt gal retning.

Hæmmer vi kapitalens frie bevægelighed, bliver det dyrere at forsikre sig for pensionskasser og virksomheder. Måske lader nogle være. Og dermed kan resultatet for den almindelige borger blive tab af arbejde eller en fattig alderdom. Vi må og skal derfor have frie kapitalbevægelser i verden.

Flirten med Tobin-skatten udstiller samtidig Danmarks mangel på langt mere offensive svar på globaliseringens udfordringer. En mere offensiv eksportpolitik og en understøttelse af en mere fri global konkurrence mener DVCA er to vigtige målsætninger, som ethvert politisk parti burde arbejde for - uanset farve.

For i en tid, hvor de såkaldte BRIK-lande vokser eksplosivt, har et lille land brug for offensive svar på fremtidens vækst. I dag er der 800 mio. mennesker i middelklassen i BRIK-landene. I 2020 1,6 mia.! Så der er et eksplosivt vækstmarked i BRIK-landene for dansk erhvervsliv. Folketinget skal derfor understøtte danske virksomheders rejse til Kina. Der skal tænkes nyt og ambitiøst, hvis Danmark skal have sin del af kagen.

I en stadig mere global verden er lige konkurrencevilkår ekstremt vigtige. Hvor andre lande efter Lehman Brothers krak styrkede den risikovillige kapital, strammede Danmark skatteskruen for investorerne med fx iværksætterskatten. Konsekvensen ses nu: færre iværksættervirksomheder.

Danmarks næste regering må derfor indse, at moderne erhvervsregulering er international. Hvis ikke rammevilkårene i Danmark forbedres, skræmmer vi investorer, virksomheder og vækst væk. Dagen efter valget er derfor også dagen, hvor Danmarks næste regering får en brat opvågnen.

Vi må til at diskutere, hvordan vi kan tilgodese dem, der skaber velstanden. Ikke kun fordelingen af velstanden.