Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Nej, Majbritt Maria Nielsen, jeg vil ikke tvinge danske fædre til at dele barsel

Foto: Carsten Seidel Fold sammen
Læs mere

Kære Majbritt Maria Nielsen.

Det var overvældende at se mit eget navn i overskriften på et åbent brev fra dig, sådan som det skete lørdag i et blogindlæg på b.dk. Du harcelerer her over et interview, som jeg gav forleden til Radio24syv, hvoraf det fremgik, at jeg som nybagt far ikke tager et fuldt barselsforløb på trods af, at jeg har feministiske anskuelser, er folketingskandidat for Alternativet samt aktiv i ligestillingsdebatten.

Jeg tager gerne del i den dialog, som du eksplicit lægger op til. Men spørgsmålet er, om ikke denne dialog bliver lidt svær, når du på forhånd tillægger mig holdninger, jeg ikke kan genkende overhovedet.

Du skriver som en indledende præmis, at jeg »vil tvinge danske fædre til at dele barsel ligeligt med deres kærester og koner.« Nej, det vil jeg ikke, og jeg ved ikke, hvor du har den antagelse fra. Og når jeg ikke vil det, er det fordi pointen med øremærket barsel til mænd ikke nødvendigvis er, at mænd ud fra et lighedshensyn skal have lige så meget barsel som kvinder, men derimod at de skal kunne have mere barsel uafhængigt af moderens barsel.

Pointen er også, at der ikke bør findes noget økonomisk og karrieremæssigt incitament til at lade være med at tage barslen, og at øget barsel til mænd modvirker løngabet mellem kønnene, samt skaber bedre karrieremuligheder for kvinder.

Mentalitetsændring

Udover de karriererelaterede og økonomiske argumenter for mere øremærket barsel til fædre er den et gode for både de enkelte familier og samfundet, idet skilsmissetallet ifølge en svensk undersøgelse fra 2013 falder i takt med, at fædres barselslængde stiger, ligesom forældreparrets relation til barnet samlet set styrkes.

Der er bred politisk opbakning til, at mænd skal tage en større del af barslen, hvilket den igangværende kampagne »Orlov – tag det som en mand« er et eksempel på. Men selvom det er tilfældet, er status i dag, at hver femte far slet ikke holder orlov, mens hele 42 procent kun holder de to ugers øremærkede fædreorlov lige efter fødslen.

Så det siger sig selv, at der er brug for en mentalitetsændring, hvis det at få et barn skal være et reelt fælles projekt for forældrene, og hvis ligestillingsaspekterne skal styrkes på området.

Du henviser i dit indlæg til mit politiske manifest, som handler om mine politiske mærkesager, og som jeg for nyligt har lagt op på min hjemmeside. Her sætter jeg blandt andet fokus på øremærket barsel til mænd på som et område, hvor en mere aktiv statslig regulering kan få en positiv betydning som ligestillingsredskab.

Derfor, skriver jeg videre, vil jeg »arbejde for en lovgivning, der over en årrække kan bidrage til at gøre barsel i Danmark til noget, som alle tager uanset køn, og hvor barslen til mænd som minimum andrager ti uger af forældrenes samlede barsel.«

Jeg har her skævet til Sverige, hvor den obligatoriske fædreorlov er ikke mindre end ni uger. En sådan ordning ville være fantastisk at få indført herhjemme.

Ifølge Danmarks Statistiks rapport »Fædres brug af orlov« fra 2017 tog fædre (i 2014-tal) i gennemsnit 29,5 dages barselsorlov. Hvis vi kan få mænd til i gennemsnit at tage ti ugers barsel – altså 50 dage – taler vi om en markant fremgang på området, som med lidt held kan ændre synet på barsel til mænd som noget aldeles uundværligt. Skulle det ske, vil jeg mene, at vi er nået meget langt.

Min barsel

Og så til sidst lidt om min egen barsel:

Min kæreste og jeg besluttede naturligvis i fællesskab, hvordan det samlede barselsforløb skulle skrues sammen. Det var vigtigt for os, at vi havde tid sammen alle tre, så vores nye status som familie kom godt fra start, men også at det var vigtigt med perioder, hvor vi hver især kunne være primærforælder. Desuden havde vi et fælles ønske om, at barnet fuldammes i i hvert fald seks måneder. Vores respektive ansættelsesforhold spillede også ind på den endelige fordeling af barselsugerne, men der er altså hverken tale om, at jeg »tørrer barslen af« på min kæreste, eller at hun har »gør krav« på mest barsel.

Det arbejde, som min barsel relaterer sig til, er en halvtidsstilling. Mit øvrige arbejdsliv er freelance-baseret, og en stor del af disse aktiviteter foregår hjemme. Det betyder fleksibilitet i halvdelen af mit arbejdsliv i forhold til at kunne være sammen med mit barn og tage mig af det. Min »arbejdsfrihed« er altså her skruet sammen på en lidt anden måde, end traditionel barsel lægger op til.

Vi har været yderst privilegerede på den måde, at vores barn er født op til en ferie og en efterfølgende aktivitetslav periode for mig, således at mit arbejdsliv gjorde, at jeg kunne være ganske meget hjemme i de første måneder uden at gøre brug af officielle barselsuger. Også det spiller ind.

Dette barselsforløb svarer ikke helt til, hvad man kan læse ud af statistikkerne, da vi som sagt har kunnet gøre brug af f.eks. ferieuger, men det viser dog en noget mere ligelig fordeling end den, du skrev dit indlæg med baggrund i.