Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Nej, liberalisme er ikke værdi-relativisme

»Vi liberale tror ikke, som diverse konservative debattører gør, at mennesket er et produkt af kultur og traditioner. Nej, vi tror på individet – uanset hvor det måtte være født.«

I et indlæg i Berlingske 24. oktober anklager formand for Randers Konservative Ungdom, Jesper Frederiksen, typer af liberale for ikke at være borgerlige. I stedet må nogle af os liberale forstå, at vi er værdirelativister, såfremt vi mener, at menneskers værd ikke afhænger af deres geografiske fødested eller den kultur, der omgiver dem.

De seneste måneder har været præget af en slagkraftig debat om danskhed og national identitet. I debatten har venstrefløjen og diverse konservative debattører forenet sig. De er ikke enige om, hvad danskhed er, men de er enige om, at danskhed er noget positivt og har en værdi i sig selv. Og når folk som Rasmus Brygger påpeger, at menneskets værd ikke afhænger af, om de er danske, bliver han kaldt værdirelativist og kulturradikal.

Frihedsrettigheder er bedre end diktatur. Ligestilling mellem kønnene er bedre end undertrykkelse af kvinder. Og beskyttelse af individets rettigheder er altid bedre end krænkelser af disse. Hvis man tror, at vi liberale mener, at alt er lige godt, og ingen kulturer er bedre end andre, så tager man grueligt fejl. Vi er ikke ligeglade med de værdier og principper, som vi ved, har sikret os et frit og velfungerende Vesten. Og vi ønsker ikke et samfund, hvor alle kulturer og værdier opfattes som lige gode. Forskellen mellem os borgerligt-liberale og konservative som Jesper Frederiksen og Rasmus Jarlov, er, at vi mener, at individet altid går forud for kollektivet. For nationen er hverken mere eller mindre end sine medlemmer.

»De sviner, de svindler, de stjæler, de voldtager og de dræber.« Sådan lød det om udlændige fra Cheanne Nielsen fra talerstolen til Dansk Folkepartis årsmøde i september. Da hun senere blev konfronteret med udtalelsen, forklarede hun, at det jo er en del af deres natur. Mange blev med god ret forargede over Cheanne Nielsens holdning. For holdningen er udtryk for en voldsom kollektivisering, som strider mod de principper, som vores frie vestlige samfund er bygget op omkring, og som tidligere generationer har kæmpet for i de borgerlige revolutioner i Frankrig og USA.

Vores kultur, traditioner og sprog er naturligvis med til at forme os som mennesker. Alt andet vil være naivt at tro. Men der findes generelle, globalt gyldige sandheder, der ikke afhænger af individer eller kulturer. Da man i Oplysningstiden formulerede nogle af de første tanker omkring naturrettigheder og universalisme, byggede man det ikke på gode erfaringer, for man havde ikke nogle. I stedet blev tankerne funderet på en indædt tro på mennesket og dets værd.

I den danske grundlov fastslog man det enkelte menneskes uendelige værd. At man som liberal sætter mennesket i centrum og ikke lader dets værd afhænge af nationalitet, betyder ikke, at man er værdirelativistisk. Nærmere tværtimod. For vi liberale tror ikke, som diverse konservative debattører gør, at mennesket er et produkt af kultur og traditioner. Nej, vi tror på individet – uanset hvor det måtte være født.