Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Nej, det går ikke bedre i Tingbjerg

»Jeg forventer bestemt ikke, at hverken socialborgmesteren, købmand Bent eller Yildiz Akdogan kommer til min afskedsgudstjeneste for at drive ligegyldig symbolpolitik.«

Ulrich P.G. Vogel, sognepræst Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tingbjerg har i de forgangne uger været udsat for endnu et veritabelt mediestormvejr. Meget af det, der er kommet frem, taler for sig selv. Jeg kunne godt have undværet mediepostyret – der har så absolut været en grund til, at jeg i fem år ikke har stået frem.

Men nu har det jo ikke været min egen sag, men de mange menneskers aktuelt dårlige oplevelser i forbindelse med kriminalitet og politiets håndtering af samme, der har fået mig til at stå frem. Det er mit håb, at dette anliggende i den kommende tid ikke blot går i glemmebogen som »news«, men får de ansvarlige til at gennemse strukturer og rutiner, så tryghedsbarometret i Tingbjerg kommer til at stå på solskin for alle beboere i området.

Det forudsætter, at man samler alle kræfter i bydelen og fra politisk eller også journalistik hold kigger en ekstra gang på, hvor de mange millioner, der er tilgået bydelen, egentlig er blevet af, og hvorfor problemerne ikke er blevet løst med større succes.

Læs også: En Tingbjerghistorie

Havde jeg været i tvivl om min egen fremtid i bydelen, bekræftede tryghedsretorikken og diverse udtryk for kollektiv fortrængning ganske eftertrykkeligt, at min analyse af »østtyske tilstande« og »mafiøse strukturer« i bydelen var skarpere, end jeg nok selv bryder mig om. Dertil kommer, at stort set alle, som ellers stod frem med deres beretninger om kriminalitet, kun turde det anonymt – det går virkelig godt i Tingbjerg!

Det har mildt sagt været forstemmende selv at blive problematiseret på en måde, som har tenderet det ærekrænkende, og at automatsvarene ihærdigt har prøvet at ignorere de af mig skitserede problemer.

Jeg har nu valgt at opsige min stilling per 1. februar for at prøve »nye udfordringer«, som det hedder så smukt og mærker stor lettelse over igen at tilgå et mere almindeligt liv.

Læs også: Vi skal have Tingbjerg op at stå

»Good news« for dem, der gerne vil af med en ubekvem røst i bydelen, fair nok. Jeg forventer bestemt ikke, at hverken socialborgmesteren, købmand Bent eller Yildiz Akdogan kommer til min afskedsgudstjeneste for at drive ligegyldig symbolpolitik. Derimod forventer jeg fortsat, at der bliver gjort noget ved problemerne herude, for de forsvinder ikke af sig selv.

Det er ikke i orden, at cirka 100 kriminelle ødelægger det for de 5.000 gode borgere i Tingbjerg (tallene har jeg taget fra Yildiz Akdogans indlæg her i bladet – de skal nok tages med et gran salt, men det er trods alt en rimelig vægtig indrømmelse fra Socialdemokratiets side af, at der er problemer, og at de er større som end som så).

Læs også: Foragt for præsten i Tingbjerg

Mange af Tingbjergs borgere er nærmest stavnsbundet til deres kvarter og bopæl, idet de af økonomiske årsager ikke bare kan gøre som jeg og flytte. Det er de mennesker, det er synd for – navnlig når de atter engang kan se, hvilken behandling man får, når man står frem med noget så almindeligt som et rimeligt ønske om, at retsstaten træder i karakter og sætter sig i respekt.

Men dette er mere end blot endnu en Tingbjerghistorie. Det er også synd for hele vort land, når kriminalitet nærmest er gratis.