Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Nazi-karrusellen

Man må medgive, at de Konservative er kommet i mediemøllen. Først bekendtgør partiet, at Danmarks fundament er kristendommen og dernæst, at der er mange uhyggelige ligheder mellem islamisme og nazisme. Begge udmeldinger har fået det danske kulturradikale parnas til gå grassat. Ikke fordi disse kulturradikale typer på nogen måde skal være sandhedsvidner i nogen sager af vigtighed, men det er da interessant at betragte, hvorledes de svælger i lige dele fordømmelse og konspirationsteorier.

Lad os tage den sidste først. Det er åbenbart faldet nogen for brystet, at man fra de Konservatives side har begået en, i øvrigt grammatisk korrekt, orddeling, islam-isme. Problemet er, at denne orddeling skal lede folk til at tro, at islam som sådan er sammenlignelig med nazismen. Det antydes, at det er helt med vilje, at partiet har foretaget en sådan orddeling på sine plakater, fordi man gerne vil sende det skjulte budskab, at islam er det samme som nazisme.

Konspirationsteorier som disse deler den samme lødighed og intellektuelle tyngde som de konspirationsanklager, der lå bag det notorisk berygtede anti-semitiske skrift, Zions Vises Protokoller, der svælgede i teorier om en verdensomspændende jødisk magtovertagelse osv. Det er svært at tage alvorligt. En anden kritik har været, at det kan være, at islamisme er brutal og forbryderisk, men islamisterne har ikke begået forbrydelser, der kommer tilnærmelsesvis i nærheden af de uhyrligheder som nazisterne nåede at gennemføre.

Hertil kan man jo svare med stor troværdighed, at nej, det har de ikke, men hvis de fik muligheden og ressourcerne til dette, så er der ingen tvivl om, at de ville begå akkurat de samme forbrydelser, nederdrægtigheder og overgreb mod uskyldige mennesker som nazisterne gjorde. Det vidner det om i de områder, hvor de har taget magten. Her er vilkårlige henrettelser, drab på religiøse, etniske og seksuelle mindretal og en altomfattende overvågning og kontrol med borgerne en daglig foreteelse.

For man skal nemlig ikke glemme, at islamisme, i fuldstændig lighed med andre menneskefjendske ideologier, er totalitær. Indeholdt i islamisme er der denne ambition om at realisere en utopi, der skal afslutte denne verdens uretfærdighed og ulykker. I denne ideologiske fantasi er der ikke plads til opposition, debat og respekt for andre. Her tæller kun bevægelsen hen imod realiseringen af utopien i islamisternes tilfælde, realiseringen af det verdensomspændende kalifat. Alt og alle, der står i vejen for denne realisering, skal ryddes af vejen. Så det er helt igennem velunderbygget, at der findes afgørende intellektuelle og filosofiske lighedspunkter mellem nazisme og islamisme. De Konservative har derfor ganske ret, når de sammenkæder nazisme med islamisme, og man kan håbe, at denne begyndende konservative selvbevidsthed vil fortsætte, for der er så hårdt brug for et konservativt parti i Danmark, der kan forsvare alt det, vi som danskere står for.