Natten før valget brasede myndighederne ind hos et ældre syrisk ægtepar på et plejehjem i Tønder – kan vi ikke slippe for den slags sager fremover?

Gid Lars Løkkes melding om at rydde ud i tidslerne i udlændingepolitikken indvarsler en tid med mindre rabiat positionering og mere hjerte og hjerne i udlændingepolitikken.

»Lars Løkke Rasmussen fik som led i sin midterpositionering under valgkampen nævnt, at han ville 'rydde ud i nogle tidsler' i udlændingepolitikken. Fra begge fløje lød afvisninger og spottende påpegninger af Løkkes eget ansvar for tingenes tilstand,« skriver Johanne Thorup Dalgaard. Søren Bidstrup

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Klokken tre natten til tirsdag lå de fleste danskere i deres senge og sov forud for valgdagen. Men på et plejehjem i Tønder var nogle vågne: Cirka 15 personer, herunder en del fra myndigheden med det bizarre navn »Hjemrejsestyrelsen«, trængte ind på værelset hos et ældre syrisk ægtepar.