Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Nationalisme har kun én betydning: Modstand mod EU

Man hører ofte, at demokrati er den værste styreform, men de andre er værre. Churchill citerede det engang, og det var jo ikke nogen hyldest til demokratiet. Churchills imperiale Europa-vision, hvor Storbritannien skulle være i centrum omgivet på den ene side af USA, på den anden af the Commonwealth, brød sammen.

Tyskland og Frankrig realiserede et andet Europa uden englændere, men dette nye ikke-anglo-amerikanske Europa skulle ikke være et demokrati, tværtimod. Folkestyret skulle inddæmmes og begrænses. Efter Krigen var man i Europa bange for folket, folkestemninger, massen, pøblen og ikke mindst det nationale. Det er, som om denne demokratifrygt er ved at dukke op igen og blive accepteret. Man kan fx se det nævnt, at Hitler blev demokratisk valgt, hvad han ikke blev, men det bruges alligevel som en advarsel.

Både Brexit og Trump ses som advarselslamper, skønt de ikke har noget med hinanden at gøre. Både det britiske og det amerikanske valgsystem har jo indbygget en beskyttelse mod folkeflertal. Det er aldrig folkeflertallet, der bestemmer, hvem der skal have magten. Derfor valg i enkeltmandskredse og valgmænd som i USA. Mange frygter, hvad der kan ske i Holland, Frankrig og Tyskland ved de kommende valg. Hvad kan folket ikke finde på? Måske er demokrati den værste styreform? Og de andre styreformer kunne muligvis være værd at se på.

Den nye demokrati-skepsis kommer især fra venstrefløjen, hvor den før i tiden kom fra højrefløjen. Den unge sognepræst fra Seem, Søren Krarup, blev kendt, fordi han i 1968 udsendte bogen, Demokratisme. Den var en kritik af dyrkelsen af demokratiet som en slags erstatningsreligion. Det var blasfemisk på det tidspunkt at kritisere demokratiet, for det var det, studenterne kæmpede for, og arbejderne ville have økonomisk demokrati.

Demokratiet var dog dengang delt. DDR var nemlig også demokratisk, så der var alternative demokratiformer, men med Murens fald forsvandt dette alternativ. Det førte til politologen Francis Fukuyamas annoncering af »historiens afslutning«. Med det mente han, at historien var afsluttet med det andet rige eller med det borgerlige demokrati. Det tredje rige – arbejderklassens rige – ville ikke komme. Der kunne ikke komme noget efter det borgerlige demokrati, og der er ikke alternativer til frihed, lighed og broderskab. Hvad skulle kunne komme efter friheden eller ligheden? Kun mere af samme slags. Hvad kommer efter demokratiet? Mere demokrati. Demokratiet var blevet fjendeløst. Verden var blevet kedeligere.

Tog Fukuyama fejl? Kommer der noget andet efter demokratiet? En ny styreform, der kan afløse den værste styreform? Kritik af nationalismen er en indirekte demokrati-kritik. Nationalstaten er den eneste demokratiske statsform – den har et folk, og derfor kan den have folkestyre. Et ords betydning er dets brug, og hvis man ser på, hvordan alle fra Lotte Mejlhede til Angela Merkel bruger ordet »nationalisme«, så betyder det kun én ting: modstand mod EU. Modsætningen i Europa er med andre ord modsætningen mellem mere demokrati og mere EU.

Hans Hauge er lektor, dr.phil.