Naser Khader og de sidste Trump-støtter

Donald Trump kan suge folk ind i en alternativ virkelighed, hvor folk mister evne til at tænke klart. En gruppe danske debattører er hårdt ramt af fænomenet.

»Flere og flere republikanske politikere vender sig efterhånden mod deres præsidents flugt fra virkeligheden, men herhjemme har en trofast gruppe svært ved at få sig selv til at kritisere Trump,« skriver Pierre Collignon i denne kommentar. Foto: Ritzau Scanpix / Reuters / Erin Scott Erin Scott

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Naser Khader har »demokrati« tatoveret på overarmen. Man kan altid regne med ham, hvis man vil finde en kontant kritiker af Kinas kommunistiske diktatur, men når demokratiet kommer under pres i USA, og angrebet kommer fra selveste landets præsident, virker den konservative demokratiforkæmper mindre skarp.