Når vestlige demokratier »troller« sig selv

Aldrig har den frie og kritiske presse været vigtigere end i »self-trollingens« tidsalder.

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Vi har i årevis fået tudet ørene fulde med, hvordan især russiske »troldefabrikker« forsøger at påvirke vestlige valg og skabe mistillid til demokratiet. Det sker uden tvivl stadig, og metoderne er også blevet mere avancerede end de primitive bots, som sociale medier stadig flyder over med.