Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Når Uffe Ellemann brøler hæst

Foto: Søren Bidstrup. Fold sammen
Læs mere

I et blogindlæg 20. september på b.dk blev undertegnede for anden gang mål for tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensens (V) hæse brøl.

På et meget lavt debatniveau blev jeg kritiseret for mine udsagn i DRs P1 om behovet for at nuancere mediebillederne af Rusland og om, hvordan »truslen fra Rusland« kan håndteres i den offentlige debat. Herunder brugen af andre typer af ekspertkilder end Tordenskjolds soldater.

Ifølge Ellemann er der nærmest ingen bund i, hvor naiv og inkompetent jeg er. Hans lynreferater af mine udsagn er dog helt utilstrækkelige, men jeg har da opgivet tanken om, at han vil læse bare konklusionerne på det toårige analyseprojekt, som min medieoptræden bygger på.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

I rapporten »Danske mediers dækning af Rusland« kan de ellers læses på 15 minutter. De bygger på kvantitative målinger og kvalitative analyser af hundredvis af avis- og webartikler om Rusland og på international forskning. I rapporten er der også grundige svar fra alle de danske udenrigskorrespondenter i Moskva på mine kritiske observationer.

Min hovedpointe er, at det er meget vigtigt, at vi får en mere facetteret mediedækning af Rusland. At de nuværende 75 procent fokus på konflikt, krig, militær, Kreml, præsident Putin, truslen fra øst m.m bliver suppleret og delvist afløst af en meget bredere dækning af Rusland. Kun på den måde kan vi opnå et nutidigt kendskab til de hændelser og ressourcer, der ligger bag systemets magtudøvelse og det russiske civilsamfund. Uden gammeldags koldkrigs-tænkning.

Jeg er kritisk overfor den måde, som nyhedsredaktionerne håndterer dækningen af »truslen fra øst« på. Selv om avis- og webartikler indeholder citater fra en række danske forskere og andre eksperter om, at vi ikke er i en ny kold krig, og om at Rusland ikke har til hensigt at angribe et NATO-land, så opstår der alligevel mange overskrifter og opfølgende spørgsmål om, hvad der vil ske, hvis Rusland invaderer fx Estland.

NATO er ni gange større end det russiske militær. I nyhedssflowet tales »truslen fra øst« op i en lang række af tekster, fotos og radio-indslag. Nye fjendebilleder opstår, nu skal russerne til at være vores modstandere igen, og forsvaret skal styrkes. Og det er der jo som bekendt en del, der har stærke interesser i, fx militærsystemerne i både øst og vest, våbenindustrien og visse politikere.

Claus Hjort Frederiksen (V) og andre politikere får gang på gang lov til at optræde i nyhedsstrømmen med standpunkter om, at vi for at imødegå »truslen fra Rusland« skal have flere våben. Uden at medierne går kritisk til forsvarsministeren.

På en rejse til Nordvestrusland for at interviewe eksperter og russiske redaktører, fandt jeg ud af, at de er ligeså målløse som jeg over, at vi nu skal til at være fjender igen. De vil meget hellere knyttes tættere til Europa.