Fredag 25.august hævdede formanden for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, i Berlingske det synspunkt, at Nørrebro er tabt som en del af det værdifællesskab, der er i Danmark.

Det er et stærkt og hårdt optrukket synspunkt, men at der desværre er en væsentlig pointe i synspunktet, leverer Berlingske 7. september dokumentation for i en artikel over flere sider. Man kan have sin tvivl om, at det er journalistens og bladets hensigt med den storslåede brug af spalteplads, men det er stadigvæk dokumentation.

Det er dokumentation for, at »Tankepolitiet« opererer årvågent og effektivt. I hvert fald i området omkring Den Sorte Plads. Her skal ikke tænkes vederstyggelige tanker, og de skal i hvert fald ikke udtrykkes eller manifesteres. Kontakt til de lokale skal ske under kontrollerede former.

Anton er vagthavende

Vagthavende i Tankepolitiet den eftermiddag var ifølge Berlingske den 27-årige Anton Rothstein-Christensen, der fra sin observationspost på en café i Heimdalsgade spottede holdet med de to indtrængende, kvindelige politikere. Som tilsyneladende politisk velorienteret genkendte han dem straks.

»Hvad fanden laver de her« er ifølge Berlingske hans umiddelbare reaktion, der udtrykker hans bekymring for lokalsamfundets ve og vel, hvis det ikke beskyttes af årvågne vogtere.

»Pak det sammen og skrid væk fra Nørrebro. Der er ikke plads til dig her,« er hans fyndige resolution til de indtrængende. I avisen udtrykker han sin dybe bekymring:

»Pernille Vermund og Mette Thiesen kan sige, hvad de vil, men deres politiske dagsorden skader de her mennesker i sidste ende.«

Det har Anton Rothstein-Christensen en klar opfattelse af, og så skal de naturligvis ud. Hvordan det foregik, beskriver Pernille Vermund i sit indlæg i Berlingske 25. august.

»Både Mette og jeg blev af især unge danske venstreorienterede mænd overdænget med skældsord og udskammet for vore holdninger.«

Hvem er Anton?

Mange års bredspektret avislæsning har indimellem efterladt mig med indtryk af lidt slap journalistik. Det er vel god journalistik at søge den energiske »tankepolitimand« Anton lidt nærmere identificeret og beskrevet. Hvad er hans tilhørsforhold, og hvad er han kendt for i kvarteret?

Er det ham, pressefolk og andre interesserede skal søge godkendelse hos, inden de drager på opdagelse i området, særligt med noget så vederstyggeligt som en kritisk dagsorden?