Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Når sheriffen bliver en nikkedukke

Hvis Søren Pind virkelig vil gøre noget for muslimer, burde han holde sig til det, han er blevet sat til at gøre. Sørge for, at alle førstegangs kriminelle bliver sendt ud af landet, så muslimske iværksættere kan drive deres forretning, uden at skulle betale beskyttelsespenge og straffe voldsmænd, der sender muslimske kvinder og unge på krisecentre.

Mersiha Cokovic: »Alle andre religioner kan kritiseres og stilles spørgsmålstegn ved, men ikke islam. Hvorfor? Hvorfor kan man ikke tage et opgør med islam, eller indlede en »krig« mod den politiske del af den, uden at indblande samtlige verdens muslimer?« FOTO: SCANPIX Fold sammen
Læs mere
Foto: ERIK REFNER

Under hele sidste års valgkamp har vi hørt det ene valgløfte efter det andet. Man blev næsten svimmel og kunne til sidst ikke huske, hvem der lovede hvad. Der var tale om asylstramninger, lukkede grænser, bedre vilkår for Gud og hver mand og når alt kom til alt, blev de fleste valgløfter (til borgerne!) hurtigt glemt og vi kom videre.

Jeg kan tydeligt huske overskriften lige umiddelbart efter regeringsdannelsen, da det kom frem, at Søren Pind ville indtage posten som justitsminister: »Der er en ny sherif i byen.« Og det glædede mig faktisk til at opleve. En, som vil gøre noget på det retspolitiske område og bringe ro og orden til lille Danmark.

Men sådan gik det slet, slet ikke. Ikke engang tæt på. Jeg ved ikke, hvor det gik galt, men et eller andet sted gjorde det. For denne her skarpe og urokkelige politiker blev helt usynlig og, om man må sige det, ligegyldig. Personligt følte jeg et stort svigt fra Søren Pinds side. Og det skyldes ikke alene løftebrud, men også hans debatindlæg, som for mig som sekulær muslim, er enormt diskriminerende og nedladende.

For nylig har ministeren udtalt, at kamp mod islam betyder kamp mod halvanden milliard muslimer. Det er en frygtelig udtalelse at komme med. Det svarer til at lægge sig fladt ned og lade islamisterne sætte dagsordenen, hvilket de i forvejen har stor succes med. Det svarer ligeledes til at sige, at et opgør med Det Gamle Testamente var en kamp mod samtlige kristne og ikke kun de mest ekstreme.

Desuden er det en kæmpe diskrimination mod muslimer, når man, gang på gang, behandler dem som retarderede børn, i fare for at såre deres følelser. Alle andre religioner kan kritiseres og stilles spørgsmålstegn ved, men ikke islam. Hvorfor? Hvorfor kan man ikke tage et opgør med islam, eller indlede en »krig« mod den politiske del af den, uden at indblande samtlige verdens muslimer? Det er lykkedes med andre religioner. Den spirituelle del af troen er ingen interesseret i at røre ved, for den er sagen uvedkommende.

Hvis Søren Pind virkelig vil gøre noget for muslimer, burde han holde sig til det, han er blevet sat til at gøre. Sørge for, at alle førstegangs kriminelle bliver sendt ud af landet, så muslimske iværksættere kan drive deres forretning, uden at skulle betale beskyttelsespenge og generes til daglig. At straffe voldsmænd, der sender muslimske kvinder og unge på krisecentre, hvor de er stærkt overrepræsenteret. At belønne muslimer, som klarer sig fantastisk i landet, kan forsørge sig selv og skabe arbejdspladser og ikke nægte dem permanent opholdstilladelse, fordi de engang i 7. klasse fik 5 i dansk.

Men nej. For ovenstående er ikke så politisk korrekt, som at lefle for den lille håndfuld, der ødelægger det for resten af Danmarks muslimer.