Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Når moralen forsvinder

Henrik Day Poulsen: Hvad har kontanthjælpsmodtageren, pædagogen med »øv-dage« og snydelægen, der udskriver falske fakturaer, til fælles? At de er gift for vores velfærdssystem.

En børnehave kigger på flamingoer i Zoo i København, hvor Berlingske i weekenden kunne berette, at de godt 6.000 pædagogers sygefravær i gennemsnit er 30 pct. markant højere end blandt kollegerne i Aarhus, Odense og Aalborg. En tendens, som Henrik Day Poulsen finder lige så umoralsk som falske lægefakturaer og kontanthjælpsmodtagere, som ikke vil bestille noget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Bergmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I denne weekend har man i Berlingske kunnet læse om pædagoger med såkaldte »øv-dage«. Det er dage, hvor man melder sig syg uden at være det. Politiken kunne søndag berette om en privat praktiserende psykiater i det indre København, der på særdeles grov vis har snydt Sygesikringen ved at indsende regninger for en patient på 159 konsultationer på trods af, at den pågældende patient kun havde været hos psykiateren 30 gange.

Jeg kender vedkommende og er nu i den særdeles ubehagelige situation, at vi kun er 13 privatpraktiserende psykiatere i København K, så jeg på linje med 11 af mine uskyldige kollegaer må leve med, at vores patienter spørger sig selv om, hvem snydepelsen er.

I min fiktionsroman »Medicin, der dræber« har jeg netop beskrevet en psykiater, der konstruerer falske regninger og en professor i hjertemedicin, der fabrikerer falske fakturaer. Da bogen udkom i april, blev jeg voldsomt kritiseret af to meget fremstående kollegaer, der så mig som Judas og direkte sagde, at vi som læger skulle »holde vores snavsede vasketøj for os selv«. Men jeg behøver jo heller ikke at skrive fiktion, når mine kollegaer selv på så glimrende vis bidrager til underholdningen i Politiken.

I sidste uge mente flere kontanthjælpsmodtagere, at de var for fine til at samle hundeekskrementer op. Det var en fornærmelse at kræve, at de skulle yde noget for at få udbetalt en offentlig ydelse. Da jeg læste medicin, supplerede jeg min sparsomme SU med nattevagter på hospitaler og plejehjem og har talrige gange vasket patienter i enden og skiftet snavset sengetøj, fordi de var smurt ind i afføring.

I dag lever jeg et meget privilegeret liv, men efter en nattevagt med bundskift af en seng følte jeg mig som en af hverdagens helte, fordi jeg havde fået en gammel dame til, på trods af svær sygdom, at føle sig værdig igen. Rengøringsassistenten, der møder kl. 5 om morgenen og gør rent på din arbejdsplads' toilet, skal vi respektere dybt. Hun er også en af hverdagens helte og må blive voldsomt provokeret af en kontanthjælpsmodtager, der er for fin til at rengøre parker. Og rengøringsassistentens skat går jo direkte ned i kontanthjælpsmodtagerens lomme.

Hvad har kontanthjælpsmodtageren, pædagogen med »øv-dage« og snydelægen til fælles? En særdeles dårlig moral. Et problem med vores velfærdssamfund er, at enkelte individer ikke magter tolerance og tillid. De udnytter systemet, og vi andre bliver uskyldige ofre. Alle ved, at den skandinaviske velfærdsmodel er under ekstremt pres. Kun det rige Norge kan opretholde en høj standard uden problemer, men i de andre, mindre privilegerede lande skal der spares og prioriteres. Det gør ondt, og nogle grupper vil opleve forringelser i den offentlige service. Højesteretsdommen i sidste uge om, at Køge Kommune har ret til at spare på hjemmehjælpen, sætter en gang for alle standarden for, at det offentlige er i sin gode ret til at redefinere vores velfærdssystem. »Øv-dage«, snyd med fakturering til det offentlige og folk med fine fornemmelser er gift for det velfærdssystem. Jeg har kun én ting at sige til min psykiaterkollega og pædagoger med »øv-dage«. I forarger mig dybt.