Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Når kvinder er kvinder værst

Mersiha Cokovic, konsulent Fold sammen
Læs mere

For en lille uge siden udgav Berlingske et indlæg »Ja til seksualitet – nej til sexisme« af Ulla Tornemand og Lisa Holmfjord fra Dansk Kvindesamfund. Jeg kender Lisa, som er formand for DKS og forstander for et krisecenter og jeg har den yderste respekt for Lisas indsats for voldsramte kvinder og deres børn. Indlægget handlede om, at Lars Seier, direktør for Saxo Bank, fandt det dobbeltmoralsk, at Dansk Kvindesamfund finder et billede af en kvindebagdel på bagsiden af en bus sexistisk, mens man hyldede et billede af tre unge kvinder med bare bryster, på Roskilde Festival.

Jeg finder det også fuldstændigt uden for pædagogisk rækkevidde, at en flot kvinde ikke må pynte bagenden af en bus, mens det forstås som kvindekamp at flashe sine bryster på sociale medier. Disse to kvinder har valgt at bruge deres indlæg på at belære Lars Seier om forskellen på seksualitet og sexisme, hvilket jeg finder absurd. Nu har jeg kendt Lars et stykke tid og jeg kan simpelthen ikke tage folk, der undervurderer den mands intelligens, alvorligt. Han har desuden en smuk familie, bestående af seks kloge, smukke og stærke kvinder, som han forguder.

Dette er ikke det eneste tilfælde, hvor danske feminister er hykleriske. Jeg synes, at hykleri generelt kommer frem, når vi taler om retten til at bestemme over egen krop. Du er velkommen til at udstille din krop på Roskilde Festival, men du må for Guds skyld ikke tjene penge på at lade din bagdel fotografere til en busreklame. Det samme gælder, når man vil foretage abort. Selvfølgelig er det en menneskeret. Det er jo ens egen krop og man ved bedst, hvordan man vil bruge den.

Denne regel gælder dog ikke sexarbejdere, som bruger deres krop som indtægtskilde. Her er der ingen søstersolidaritet. Tværtimod. Både kvindeorganisationer og visse politikere gør alt hvad de kan for at gøre livet surt for sexarbejdere, mens de plaprer løst om traficking og mænds udnyttelse af stakkels prostituerede. De gør kvinder til ofre, kvinder som er både sofistikerede og begavede nok til at vide, hvad der er bedst for dem selv. De selv samme kvinder, som de udstiller som svage, stakler, ofre for bagmænd og liderlige, sadistiske kunder, har kun én fjende, de hele deres arbejdsliv skal kæmpe med. Nemlig feministerne selv.

Det er også utroligt, at man i dag kræver særbehandling i ligestillingens navn. Kvindekvoter, øremærket barsel, flere kvindelige forskere. I en tid, hvor vi på trods af, at kvinder i Danmark har haft stemmeret i 100 år, har kvinder, der ikke har egen stemme. På mit sofabord ligger en bog, »Tavshedens pris«, som jeg ikke tør åbne. Bogen er skrevet af Elmas Berke og fortæller om en voldspræget tilværelse, som er hverdag for visse muslimske kvinder. Kvinder med rigtige problemer, som vi burde hjælpe (jeg er klar over, at Lisa gør sit for det).

Der er rigeligt at tage fat i, når det gælder kvindekampen, uden at skulle stille krav til det danske, i forvejen pressede erhvervsliv eller gøre livet surt for kvinder, der af egen fri vilje har valgt en levevej, som andre har fordømt.