Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Når ingen »liker« dig på nettet

»Vi bor på Facebook af samme grund, som overvægtige børn bor på Julemærkehjemmene.«

»Vi bor på Facebook af samme grund, som overvægtige børn bor på Julemærkehjemmene. Vi hungrer efter positive relationer for at få det bedre.«
Læs mere
Fold sammen

Forventningsfrygten får vores adrenalin til at pumpe, mens vi ivrigt opdaterer i håbet om at blive »liket«, kommenteret eller delt. Vi bor på Facebook af samme grund, som overvægtige børn bor på Julemærkehjemmene. Vi hungrer efter positive relationer for at få det bedre. Vi lader endda vores søvn blive forstyrret af sociale medier på smartphonen, mens vi sover. Men ikke nok med at de sociale medier forstyrrer vores søvn, de skaber også platformen for hævnporno, mobning og ensomhed.

I slutningen af den anmelderroste film »The Social Network« sidder Facebook-stifteren Marc Zuckerberg naglet til skærmen i håbet om, at hans ekskæreste godkender hans venneanmodning, et ord som ikke findes i Den Danske Ordbog. Da hans ekskæreste gik fra ham i starten af filmen, tændte han computerskærmen og udviklede verdens mest magtfulde hjemmeside, hvis formål er at måle og veje hinandens billeder og hjertetanker i tommelfingre, smileyer og vrede emojis.

Filmens tema er, på trods af dens seks år gamle flirt med virkelighed og fiktion, stadig relevant. For i dag er vi mere aktive og modbydelige over for hinanden på de sociale medier end nogensinde før. Et studie fra Humboldt-Universität i Berlin viste, at tyskerne i gennemsnit bruger næsten tre timer på smartphonen om dagen (Kristeligt Dagblad 6.5.16).

Vi liker og deler oftere og oftere billeder af tykke kvinder, som tvinges ind i spisekammeret for at trøstespise sammen med Emma Holten og de andre hævnpornoofre samtidig med, at vi ignorerer dem med få venner og få likes på profilbilledet.

Digital mobning er en realitet, og i 2013 spurgte Danmarks Radio 400 skoler, om eleverne oplevede mobning på internettet. Otte ud af ti skoler svarede ja til, at de havde oplevet cyber bullying – mobning.

I dag fylder cyber bullying og hævnporno meget i medierne og i dagligdagen. Men forglem ej dem som vi indirekte mobber ved at ignorere og slette deres venneanmodninger og deres digitale venskab. Mobning fostrer ensomhed og følelsen af ikke at have værdi, når man kun er et »swipe« til venstre i den virtuelle virkelighed.

Ensomhed avler depression, og depression kan være en følgesygdom af digital afhængighed, for hvis man er deprimeret på de sociale medier, sammenligner man også automatisk sin egen hverdag med andres. Den parallel drog dr. Margaret Duffy fra University of Missouri i studiet »Computers in Human Behavior« i 2015, hvor hun og hendes kollegaer fandt fem årsager – bl.a. jalousi og misundelse – til, hvorfor sociale medier er farlige for mennesker både med og uden depression.

I et andet studie fra University of Michigan i 2013 fandt psykolog Ethan Kross ud af, at sociale medier øger depression og ensomhed. Projektets forsøgspersoner oplevede, at de mistede nærkontakten i takt med, at de skulle være konstant aktive på de sociale medier.

Men det, der gjorde forsøgspersonerne mest deprimerede, var, at de erfarede at svarintervallerne på deres Facebook-beskeder blev større, og at de til sidst ikke blev besvaret, fordi modtageren undlod at svare, men blot havde »set«, ignoreret og efterladt afsenderen i intethed.

Mobning, ensomhed og depression er mere skadeligt end cigaretter, og Facebook er mere vanedannende end kistesøm. Det er internettets og de sociale mediers paradoks. Vi er så online og samtidig så offline i den måde, vi ignorerer og behandler hinanden digitalt på. Sharing is caring, but we don’t care.