Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Når højrefløjen bliver totalitær

»Tonen er blevet så skinger, at Rusland og landets præsident Putin ses som en større ven end USA.«

Henrik Sørensen
Læs mere
Fold sammen

Nationalister vælter frem i medierne og dansk politik i disse år med kendte debattører som Søren Hviid Pedersen, Mikael Jalving og Iben Tranholm, for at nævne nogle få.

Danmark har i dag tre nationalistpartier, Dansk Samling, Danskernes Parti og Nye Borgerlige, som alle forsøger at blive opstillet til Folketinget. Én partileder har været medlem af det nationalsocialistiske parti, og en anden ønsker en grænsebevogtning, hvor man skyder på flygtninge. Det er i sandhed nye tider i dansk politik.

Frihed og kirkeklokker

Debatten er gennem årene blevet mere skinger, efterhånden som de enkelte debattører har skullet overgå hinanden i at være den mest nationale og den største modstander af muslimer og EU, der ses som den store trussel mod Danmarks frihed og selvstændighed. Og mens der tales om frihed, er de samme personer parat til at indskrænke danskeres ytrings- og religionsfrihed.

Mikael Jalving, kommentator på Jyllands-Posten, er langt ude, når han kalder samme avis’ tidligere kulturredaktør, Flemming Rose, hipsterliberal og juristen Jacob Mchangama enfoldig, når de forsvarer ytringsfriheden. Mikael Jalving og andre som han forsvarer ikke nogen frihed, men et totalitært samfund, og man kan undres over, hvad der adskiller Mikkel Jalving fra imamerne i Saudi-Arabien?

Tonen er blevet så skinger, at Rusland og landets præsident Putin ses som en større ven end USA. Et land, Rusland, hvor man forfølger homoseksuelle, og hvor præsidenten og hans venner ser statskassen som deres egen, bliver af Iben Tranholm, teolog og debattør, kaldt en kristen verdensleder. Så kan ens moralske kompas ikke komme meget mere ud af kurs.

Danmarks forhold til NATO er man heller ikke bange for at sætte på spil, når f.eks. Søren Hviid Pedersen, debattør i Berlingske, mener, at det ikke er i Danmarks interesse at sende tropper til Baltikum for at sikre de tre baltiske landes selvstændighed, som i disse år trues af Rusland. Var de tre lande ikke medlemmer af EU og NATO, havde Rusland annekteret dem. Den eneste logiske slutning med den politiske holdning er en dansk udmeldelse af NATO.

Vil vi i Danmark ikke løfte en finger for andre landes frihed, hvorfor skulle andre lande så gøre det, hvis vores frihed blev truet af Rusland?

I en globaliseret verden fyldt med udfordringer og problemer ser nationalisternes skønmalerier tiltrækkende ud for nogle. Men blev deres politik gennemført – blev Danmark meldt ud af EU, NATO og alle konventionerne og grænsebommen sænket – så ville udfordringerne være de samme: Vi ville bare være dårligere klædt på til at klare dem, og vores selvstændighedville være truet.

Det er en trist udvikling, at dele af højrefløjen er ved at udvikle sig i en totalitær retning, hvor man er villig til at give køb på frihedsrettigheder for at kunne smide alle ikke-vestlige ud af Danmark, så vi kan få et kristent hvidt Danmark, som er den eneste definition på danskheden.

Et stærkt Danmark er et Danmark, hvor vi forsvarer den enkeltes ytringsfrihed og ikke har en stat, der definerer, hvad der er rigtigt og forkert, som nationalisterne ønsker. Deres svar er i bund og grund et totalitært samfund, og det bør alle borgerlige bekæmpe.