Så kan det være, jeg ikke længere skulle lide den frygtelige skæbne at være blevet »politiker-døv« på mit ene øre.

Hver aften ser vi i nyhederne samme holdopstilling med de samme finter og samme feje tricks. Det er »Lars« mod »Helle«. »Helle« mod »Lars«. Og nåh ja, skal der seriøs spænding ind i kampen, løber Margrethe Vestager ind på banen og spiller sit helt eget spil mod alle de andre hold. Hver aften er kommentarerne støbt efter samme skabelon, og det er fuldstændig som at se de efterfølgende sportsnyheder: Alle hold mener, de gav, hvad de havde i sig på banen. Alle hold mener, at de spillede en god kamp, selvom det var svært. Alle hold mener, at de selvfølgelig kan gøre det endnu bedre næste gang, hvis de får chancen.

Jeg har samme forhold til denne uoriginale »politiker-snak«, som Storm P. – med sin elegante ironi - havde til fransk: »Fransk er meget nemt - hest hedder cheval, og sådan er det hele vejen igennem«. Sagen er nemlig den, at hvis man tror, man kan tale fransk, fordi man forstår de franske ord, så må man tro om. Der er masser af regler, konventioner og kringlede fraser, man må tilegne sig forståelse for for at kunne forstå fransk. På akkurat samme måde forholder det sig, når man skal forstå politik.

Med de få sekunder og færre klip, hver politiker har til rådighed i en standard nyhedsudsendelse, er der imidlertid ikke megen plads til at formulere budskabet hverken pædagogisk, interessant eller synderlig relevant. Vi kommer ikke meget længere end til, at hest stadig hedder cheval. Det er en skam, for borgerne ville have gavn af, at politikerne blev afkrævet – og fik lejlighed til at uddybe – deres større visioner for fremtiden. Vi ville slippe for at blive »politiker-døve«, som man bliver det, når man har hørt en overordnet floskel som fx »velfærd« så mange gange, at den mister sin betydning.

Det ville være til gavn for den demokratiske debat, hvis vi fik lejlighed til at se et menneske, der i ny og næ fik lov at bruge værdifulde TV-sekunder på at tænke sig om, imens seerne fik lejlighed til at trække en mundfuld luft og forholde sig til sagen. For det er med »politiker-snak«, som det er med fransk. Hvis vi ikke kommer længere end til, at hest hedder cheval, får vi ikke det væsentlige med.