Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Når fortiden frister

Ulla Tofte: Nørder, nysgerrige eller nynazister – alle har ret til en fortid.

Ulla Tofte, historiker, direktør, Golden Days Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sagen om de forsvundne dokumenter fra Rigsarkivet har vist, at interessen for at gøre brug af vores fælles kulturarv er stor. Sommetider så stor, at svage sjæle fristes til at smugle lidt historie med sig hjem. Til gengæld rummer brugerne af vores fælles samfundsinstitutioner også enorme ressourcer, som på længere sigt kan gøre det både lettere og billigere at være dansker.

Tag nu bare Rigsarkivet. Her – midt mellem de efterhånden temmelig omtalte arkivreoler, hvor brune kasser bugner af attråværdige dokumenter – er gennem de sidste 20 år i al stilhed skudt en digital kæmpe op. Kæmpen bærer det lidet poetiske navn Dansk Demografisk Database og er en veritabel ladeport til oplysninger om 15 millioner afdøde danskere. De er i al stilfærdighed blevet indtastet fra gulnede kirkebøger med ulæselige gotiske bogstaver, så enhver nu er få klik med musen fra at kende sandheden om oldefars fædrene ophav eller den vestindiske godsejers uægte børn. En digital guldgrube, der kan give de fleste lyst til at gå på jagt ind i fortidens skjulte mysterier. Arbejdet er udført af en entusiastisk hær af frivillige, der har lagt tusindvis af timer i opgaven. Crowdsourcing kaldes det, når ganske almindelige mennesker mødes – ofte i cyberspace – for at deles om en stor kollektiv opgave – til fælles gavn og glæde.

Crowdsourcing rummer et enormt potentiale for Danmark. Digitaliseringen af vores fælles kulturarv er for alvor ved at komme op i gear og crowdsourcing kan sætte turbo på udviklingen. Private borgere udfører et stort fælles arbejde, der både gavner egne interesser og fællesskabets. Gratis arbejde, for nu at sige det ligeud. Men forudsætningen for, at potentialet virkelig kan udnyttes er tillid. Tillid til at billeder indscannes korrekt. Tillid til at amatører kan læse gotisk håndskrift. Tillid til at ingen stjæler.

Historisk set har tillid været en central værdi i det danske samfund. Fra foreningslivet over forsikringsselskaberne til Folketinget er tillid dét kit, der bidrager til stabilitet og fælles ansvar. Udlændinge betragter måbende vores næsten tossegode tiltro til hinanden. Men tillidsforholdet er vejen til, at mange flere får lyst til at gi’ et bidrag og dermed både aflaste og skabe fornyelse.

Når 954 privatpersoner går sammen om at taste 15 millioner poster ind i en fælles database, er der håb for de digitale ambitioner i Danmark.