Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Når DR gør nazismen spændende

»Men nej, vi er ikke interesseret i at høre hans fake nazi-news. Det er for meget af det onde. Punktum.«

Foto: Ukendt. Søren Kam som han så ud under krigen 1939-45. Arkivfoto: Scanpix
Læs mere
Fold sammen

Hver eneste dag spørger folk efter hans autograf. Han er en superstjerne og har mødt en endnu større superstjerne. Han drikker te med de kendte. DR K er naturligvis på pletten bag kendis-facaden med nye, hemmelige optagelser. Er det Bieber? En berømt youtuber? Nej, det er skam SS-manden Søren Kam (død 2015). En forbryder, som beviseligt har været involveret i mord og sandsynligvis folkemord på Østfronten.

Alt dette kan man opleve i en ny DR-dokumentar. Kams autografhungrende fans er nynazister, og den store mand, som han møder, er ingen anden end Adolf Hitler. Te-selskabet finder sted med folkemordets arkitekt, Heinrich Himmler. DR mener, at det er public service. Det er det bare ikke. Det er en kæmpe service for dem, som har gjort os ondt og vil os det ondt.

Læs også: Historiker: Nazi-ikonet Søren Kam angrede aldrig

Helt forrykt bliver det, da udsendelsen med tysk marchmusik afsluttes med Kams ønske om at blive mindet som Danmarks største kriger. Det fremstår som programmets konklusion. I dokumentaren optræder faghistorikere, men de bliver de facto kun brugt til at skabe en neutral kronologi i hans arbejde i folkemordets tjeneste. Ja, det eneste kritiske, de kan fremstamme, er, at han muligvis har været svagtseende og nok ikke siger hele sandheden.

Læs også: Søren Kams erindringer: En nazists fortrængninger

På intet tidspunkt formuleres en klar national og moralsk forståelse af ret og uret. Nazismens ofre og i særdeleshed Kams ofre er nemlig ikke til stede som andet end en præmis og kulisse for autografskriveriet og berømmelsen. Skønt Søren Fauli har skabt en fremragende dokumentar om Søren Kams mord på Faulis morfar. Hvorfor inddrages denne dokumentar ikke? Hvorfor møder vi ikke de familier, som har betalt prisen for vanviddet? Hvor er historikerne, der piller Kams alternative virkelighed fra hinanden?

Læs også: Krig og erindring

Dokumentarens nye, hemmelige optagelser af Søren Kam formidles ukritisk. Hvor kommer disse optagelser fra og med hvilket sigte? Hvad har det krævet af venneaftaler med hvem i hvilke kredse? Hvem er det, som hyggesnakker med Søren om hans møde med Hitler? Det politiske korrekte skinargument er som altid behovet for at forstå historien fra flere forskellige sider. Men nej, vi er ikke interesseret i at høre hans fake nazi-news. Det er for meget af det onde. Punktum.

Desværre mangler en forklaring og psykologisk analyse af, hvordan Kams arbejde i folkemordets tjeneste ender i et fortrydelsesløst selfie-celebrity-liv. Argumentet er dog langt mere følelsesmæssigt og forrykt. Modstandsbevægelsens indsats er tydeligvis for kedelig og old news for DR.

Læs også: Søren Kam: Jeg er en god mand

Et sandt nazi-medieindustrielt kompleks er opstået af nazi-relikvier, bøger og film båret frem af en sværmerisk leg med denne dødskult. Hvor historikere, Sven Hazel-typer og antikvitetshandlere tjener penge på at kigge ind i skyggeriget. Nu kigger DR så med for blot at gøre ondskaben mere spændende, end den er. Den er dog banal i sin selvglæde og selvfornægtelse. Public service er at træde i folkets tjeneste som mediemenneske, medieinstitution eller modstandsmand. . Et land, som har glemt sine helte, er fortabt. Et land, som hylder sine fjender, er forrykt.