Når der går politik i strafferetten

At der ikke stilles kontante krav til sagsbehandlingens længde i de politiske sager, er dybt problematisk for os alle. Det er en hån mod et retssamfund, hvor både samfundet har krav på, at de, der har brudt spillereglerne, stilles til regnskab, og de, der er uskyldige, har ret til at kunne komme videre med deres liv.

»Problemet i disse sager er, at der ikke er konsekvenser for myndighederne ved at 'modne' sagerne. Tværtimod, de slipper for at fører en kontroversiel sag, de må æde lidt kritik,« skriver Leif Donbæk. På billedet ses den tidligere chef for PET, Jakob Scharf, der i 2019 blev dømt for at have brudt sin tavshedspligt i bogen »Syv år for PET«. ERIK REFNER/Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Alle, der har været beskæftiget i politisk styrede organisationer, kender processen. Modtager man en sag, der har politisk og/eller mediemæssig fokus, er der som regel kun to veje frem. Jeg plejer at kalde de metoder til sagsbehandling »Det rådne æg« eller »Modningsprocessen«.