En af de mest vedholdende påstande i klimadebatten er, at den globale opvarmning fører til mere ekstreme vejrforhold. Vi hører det ustandseligt fra grønne grupper, og selv respektable medier som Scientific American er bukket under for presset til generelt at erklære, at »ekstreme vejrforhold er et produkt af klimaændringer.«

Ligeledes synes memet (teorien, red.) at være uimodståeligt som en politisk genvej til handling. Præsident Obama forbinder udtrykkeligt et varmere klima med »mere ekstreme tørker, oversvømmelser, skovbrande og orkaner.« Den britiske premierminister Cameron hævder, at »hyppigheden af ekstremt vejr, såsom oversvømmelser, tørker og storme, er stigende.« Tysklands Angela Merkel taler om »øget forekomst af ekstreme vejrbegivenheder.« Og bolivianske præsident Evo Morales siger endog, at global opvarmning »sætter livet på planeten i fare på grund af øgede tørker, oversvømmelser og stadigt hyppigere naturkatastrofer.«

Alligevel er disse generelle erklæringer simpelthen ikke understøttet af videnskaben. »Generelle udsagn om ekstremer findes næsten ingen steder i litteraturen, men synes at findes i overflod i de populære medier,« siger klimaforsker Gavin Schmidt fra NASA Goddard Institute for Space Studies. »Det er denne populære opfattelse, at global opvarmning betyder, at alle ekstremer skal øges hele tiden, trods det, at hvis nogen tænker over det i ti sekunder, vil de indse, at det er noget vrøvl.«

Global opvarmning eksisterer. Den er til dels menneskeskabt. Den vil gøre nogle ting værre og nogle ting bedre. Alt i alt vil den langsigtede effekt være negativ. Men nogle af de mest fremtrædende eksempler på ekstreme vejrforhold er vildledende, og nogle vejrfænomener er begyndt at blive mindre ekstreme.

FNs klimapanel (IPCC) har leveret en rapport på 600 sider om ekstremt vejr. Den fik meget lidt opmærksomhed - fordi den var nuanceret.

GLOBAL OPVARMNING vil generelt betyde højere temperaturer. Dette forårsager flere hedebølger - mere ekstremt vejr. Men det forårsager også færre kuldebølger - mindre ekstremt vejr. Siden mange flere mennesker dør af for meget kulde end af for meget varme, betyder dette, at færre mennesker vil dø af kulde og hede i fremtiden - i midten af århundredet anslår vi omkring 1,4 millioner færre dødsfald om året.

Desuden vil den globale opvarmning hovedsalig øge temperaturer om vinteren, om natten, og på kolde steder, hvilket gør temperaturforskelle mindre ekstreme.

Global opvarmning vil forårsage kraftigere regn, hvilket tydeligvis er mere ekstremt. Men opvarmning vil også bidrage til at afhjælpe vandmangel - mindre ekstremt. Omkring 1,2 milliarder færre mennesker forventes at leve med vandmangel i slutningen af århundredet på grund af øget nedbør.

Tørke forventes at øges i visse regioner, mens den reduceres i andre. Alt i alt vil virkningen sandsynligvis være en anelse mere ekstrem. Ligeledes vil havniveauet stige, hvilket vil betyde flere oversvømmelser - mere ekstremt vejr. Den samlede effekt vil sandsynligvis være mindre end 0,1 pct. af det globale økonomiske output.

Vindhastigheder for orkaner vil sandsynligvis øges (mere ekstremt), men antallet af orkaner vil sandsynligvis mindskes eller forblive det samme (mindre ekstremt). Antallet af ekstra tropiske cykloner vil sandsynligvis mindskes (mindre ekstremt).

POLITIKERNES ADVARSLER om ekstreme vejrforhold holder ikke til et realitetstjek. Lad os tage Obamas eksempel med tørker, oversvømmelser, skovbrande og orkaner, siden USA har nogle af de bedste langsigtede data. Skovbrand er nok den eneste af disse indikatorer, der er stigende i USA, men dette er i høj grad på grund af, at aktive politikere som brandundertrykkelse efterlader mere materiale, der kan brænde.

IPCC fandt, at »tørker er blevet mindre hyppige, mindre intense eller kortere, for eksempel i det centrale Nordamerika.« Skader fra oversvømmelser i USA er faldet fra 0,2 pct. af BNP i 1940 til under 0,05 pct. i dag. Og orkaner i USA er ikke steget i hyppighed, intensitet eller normaliserede skader, i hvert fald siden 1900. Det er over syv år siden, at USA er blevet ramt af en orkan på kategori 3 eller stærkere. Det er den længste orkantørke siden 1900.

En ny artikel i tidsskriftet Nature viser, at der på én afgørende målestok ikke er nogen stigning i ekstremer. Hvis man ser på temperaturvariationer som en type ekstremt vejrfænomen, dokumenterer forfatterne, at ekstreme vejrforhold på verdensplan har holdt sig konstant siden 1960. Desuden fandt forskerne, at ekstreme vejrfænomener som temperaturvariabilitet vil falde i fremtiden med højere nivauer af CO2. De konkluderer lakonisk: »Vores resultater bestrider den opfattelse, at en verden, der bliver varmere, automatisk vil være en verden med mere variation i det overordnede klima.«

Det er forståeligt, at mange velmenende mennesker, der ønsker en stærkere indsats mod global opvarmning, har forsøgt at bruge ekstreme vejr-teorier som en måde, hvorpå de kan henlede opmærksomheden på et emne, der har meget lidt trækkraft i en verden af besparelser.

Men alarmisme og panik er sjældent den bedste måde at opnå gode politikker på. Hævdelser om, at ekstreme vejrforhold »sætter livet på planeten i fare,« får os til at fokusere på klimapolitikker, som med høje omkostninger vil hjælpe meget lidt, i stedet for at tage enkle adaptive foranstaltninger, der kunne hjælpe mange, nu og med lave omkostninger.

Argumentet om, at den globale opvarmning generelt skaber mere ekstremt vejr bør lægges på hylden.

Oversat fra engelsk af Lisbeth Agerskov Christensen