Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Museum Vestsjælland gemmer ikke »negerdukker« væk

På Museum Vestsjælland er vi glade for den debat, som museets nye permanente udstilling »Vest­sjælland og Vestindien« skaber, allerede inden den er åbnet. Også Folketingets formand, Pia Kjærs­gaard, har bidraget med et indlæg på Politiko 6. marts om de »negerdukker«, som museet viser i en separat særudstilling fremfor i den faste udstilling.

Med ord som censur, formynderi og smagsdommeri går Pia Kjærsgaard ind i debatten om, hvordan vi skal formidle slaveri og tidligere tiders menneskesyn, og at vi ikke skal gemme dukkerne væk i et særligt rum. Men det ligger Museum Vestsjælland meget fjernt at udøve den slags. Vi gemmer ikke noget væk. Tværtimod. Vi gør præcis det, Pia Kjærsgaard efterlyser.

Særudstillingen, som åbner 2. april, viser genstande såsom dukker og sparebøsser, der i dag er kontroversielle og udtryk for et andet menneskesyn end det, der råder i dag. Ved at vise genstandene i et særligt udstillings­rum, bliver de netop fremhævet og ikke gemt af vejen.

Ved at inddrage dem i et særligt tema, sætter udstillingen direkte fokus på det ureflekterede racesyn, der gjorde slave­systemet muligt. Netop på den måde formidler vi bedst og kritisk de synspunkter og holdninger, som udgjorde grundlaget for europæernes idé om, at de havde en naturlig ret til at dominere andre folkeslag, som Pia Kjærsgaard formulerer det i sit indlæg. Netop på den måde inviterer vi til refleksion over historien, men uden at vi fortæller nogen, hvad de skal mene.

Fordi særudstillingen er afgrænset og fokuseret, kan vi bedre inddrage museumsgæsterne, skabe refleksion og få deres besyv inddraget, og de kan kommentere hinandens opslag direkte i udstillingen, som var det en Facebook væg.

For eksempel ses en sparebøsse kaldet »Jolly Nigger Bank« udformet som et karikeret, stereotypt afrikansk hoved brugt til indsamling til fordel for mission i Afrika. Der er også dukker med negroide træk, som piger i Vestsjælland har leget med, og som i museets protokol betegnes som »neger­dukker«. Den betegnelse tager vi ikke stilling til som museum. Vi overlader det til gæsterne, om man må kalde en afrikaner for »neger«, og om vores kolonitid skal undskyldes.

Særudstillingen er således meget andet end mørke dukker gemt af vejen, og det er meningen, at gæsterne tænker over sprogbruget og over de genstande, de ser, og dermed ser den nye permanente udstilling i et andet lys. Slaveriet og undertrykkelsen er på ingen måde fraværende i den. Den viser genstande, som i sig selv maner til efter­tanke. Der er en sabel brugt til at nedkæmpe oprørske slaver i 1848. Der er fotografier af hårdtarbejdende markarbejdere og lænker brugt til fanger.

Det vil vi gerne vise museets gæster, og det vil vi gerne vise Pia Kjærsgaard. Hun får med dette indlæg en åben invitation til et besøg og en samtale om, hvordan museer fortæller de mørkere kapitler af historien.

Eskil Vagn Olsen er museumsdirektør og Karen Munk Nielsen er museumsleder på Museum Vestsjælland.