Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Motivation skaber store resultater

Vi har pligt til at optimere mulighederne for at optage studerende på universiteterne via kvote 2. Målet er at basere optag på indre motivation og at undgå at stimulere til overfladisk målopfyldelse gennem karaktergennemsnit.

»Nogle elever vil fortsat primært stræbe efter det højest mulige gennemsnit, men jo mere vi tydeliggør kvote 2, jo mere legitimt vil det være at satse mere, og få mere varierede karakterer og lavere snit,« skriver rektor Hanne Leth Andersen. Billedet er fra Gl. Hellerup Gymnasium.Foto: Linda Kastrup.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I det seneste halve år har debatten om karakterer fyldt meget – både i forbindelse med optag på videregående uddannelser og i forhold til, hvad der motiverer de unge.

Den tidligere regering erklærede sig villig til at se på en ændring af optagelsessystemet, mens nuværende uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) og flere andre forsvarer det eksisterende system, der baserer sig på et karaktergennemsnit. Jeg synes, det er i orden at prioritere opgaverne, når man er minister, og derfor ligger opgaven nu hos uddannelsesinstitutionerne. Vi har pligt til at optimere optagelsessystemet med dets muligheder for at optage igennem kvote 2. Målet er at finde frem til at basere optag på indre motivation og at undgå at stimulere til overfladisk målopfyldelse gennem karaktergennemsnit.

Vi ved nemlig, at motivation er den faktor, som skaber store resultater, personligt og fagligt. Motiverede studerende arbejder mere målrettet, mere risikovilligt, mere selvstændigt og får mere ud af undervisningen.

Hvis vi gør det tydeligt, at motivation er et alternativ til gennemsnittet, og at motivation kan betyde noget i forhold til optagelse på videregående uddannelser, så kan vi også påvirke gymnasieeleverne til i højere grad at fordybe sig. I dag optager uddannelserne mellem 10 og 50 procent af de studerende gennem kvote 2 med fokus på meget andet end gennemsnit. Nogle elever vil fortsat primært stræbe efter det højest mulige gennemsnit, men jo mere vi tydeliggør kvote 2, jo mere legitimt vil det være at satse mere, og få mere varierede karakterer og lavere snit. Målet er, at elever og studerende udvikler en stærk faglig profil, og at de får mulighed for, uden at gå op i, om de rammer plet hver gang, at tænke selvstændigt, kritisk og kreativt. Målet skal være læring frem for præstation. Risiko frem for efterligning.

Vi skal bruge kvote 2 mere målrettet til at optage på motivation og faglig drivkraft. Det drejer sig om karakterer i en række relevante fag, men også en personlig begrundelse for resultatet. Vi skal have besøg på uddannelsen inden ansøgning og samarbejde med nuværende studerende. Det fører til et velbegrundet uddannelsesvalg, som samtidig sparer samfundet og den enkelte for unødigt frafald.

Og så skal motivationen bæres videre. Vi skal også på uddannelserne satse på læringsmiljøer, hvor der er plads til risiko, fejl og uselvisk samarbejde. Vi er nødt til at genopfinde lysten til at eksperimentere, simpelthen fordi det er vejen til at lære, dybt og ægte, så man kan stoffet og ikke bare har lært det udenad. Men også for at opfinde nyt, for at genfinde opfindsomhed og fantasi. Det har både juristen, læreren og kemikeren brug for.

 

Vi er nødt til at skabe læringsmiljøer med rum til at samarbejde, fordi to tænker bedre end en, og fordi alle ikke skal kunne det samme. Derfor skal der ikke gives karakterer undervejs, men feedback. Til gengæld skal der fortsat være mulighed for at sige stop. Den studerende skal kunne dumpe en deleksamen, og den medfølgende feedback skal kvalificere den studerende til at gå op igen. Fordi feedback er en betingelse for læring. Og fordi karakterer ikke er feedback, men opstilling af skel og hierarki mellem de studerende. Det nedbryder motivation og samarbejde. Især hos dem, som tror mindst på sig selv. Derfor er karakterer skævvridende, udover at de – i modsætning til feedback – ikke tilføjer noget til præstationen.

Det er vigtigt midt i dette at stille høje krav til aktiv deltagelse og engagement, for alle uddannelser skal kunne stå inde for de kandidater, de sender ud.

Hvis vi skal bruge karakterer, skal de bruges som en afsluttende evaluering, hvor læringsforløbet er slut, og der kan være behov for at markere den helt særlige præstation. Her kan man aflevere sit store projekt og bestå med udmærkelse eller excellens, man kan bestå tilfredsstillende, eller man kan dumpe og gå om. Det kan være en fin investering at få at vide, at ens præstation ikke er tilstrækkelig, og den tid, der går med at forberede sig til en ny afsluttende prøve, kvalificerer til job og livsgrundlag.