Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Moske-misforståelser

Anna Mee Allerslev (R) Beskæftigelses- og integrationsborgmester i København Fold sammen
Læs mere

I september i år nedsatte jeg sammen med 15 fremtrædende københavnere en støttekomité, som har til formål at bakke op om en stormoské med dansk fortegn for alle, der selv ønsker at deltage - uanset baggrund. For som vores domsprovst Anders Gadegaard forklarer, svarer en stormoske til vores domkirke, Vor Frue Kirke.

Men som det ofte sker, når man diskuterer værdipolitik og religion, opstår der misforståelser om vores formål med komiteen. De misforståelser har desværre sat sig i nogle borgeres bevidsthed som fakta.

En kendt misforståelse er, at København allerede har flere stormoskeer. Ja, København har flere moskeer. Men den store forskel på byens største religiøse mindretals moskeer og vores mange københavnske folkekirker, er, at Københavns muslimer primært er henvist til baggårde og kældre. Det mener jeg ikke, at vi kan byde dem.

En anden stor misforståelse er, at Københavns Kommune skal stå for oprettelsen og/eller finansieringen af moskeen. Begge dele kunne ikke være mere forkert. Hverken støttekomiteen eller jeg ønsker eller har planer om at bruge københavnernes penge på en ny moske eller om at give moskeen særtilladelser, som ingen andre får, selvom de Konservatives Rasmus Jarlov ellers gentagne gange har påstået det. Sagen er blot den, at MFR, som repræsenterer godt 35.000 danske muslimer, i årevis forgæves har forsøgt at få en moderne og åben stormoské i København med dansk fortegn - også når det gælder arkitekturen.

VI BEDER DERFOR blot i al fredsommelighed om, at den demokratiske organisation Muslimernes Fællesråd (MFR), som samarbejder med stat og kommuner om inklusions- og integrationsindsatser, får opfyldt deres store ønske om en ordentlig proces for køb af en grund. Præcis som alle andre store organisationer og virksomheder forventer.

En tredje myte er, at det kun er muslimerne, jeg og andre ønsker at hjælpe. Det er ingenlunde tilfældet. Selv om Danmark er et kristent land, sætter vi dog samtidig en ære i at prædike religionsfrihed med det resultat, at de danske jøder byggede Københavns første synagoge helt tilbage i 1764. Dermed har det i århundreder været helt naturligt at have forskellige trosretninger repræsenteret i hovedstaden.

I KØBENHAVN ER der bred politisk opbakning til ønsket om at blive Europas mest inkluderende hovedstad i 2015, men for at være et inkluderende samfund, er det nødvendigt at bidrage til et åbent og inddragende syn på andre kulturer og religioner. Det bedste værn mod ekstremisme og radikalisering er anerkendelsen og oplevelsen af at høre til.

Jeg og støttekomiteen er overbevist om, at en stormoské vil inkludere, bygge bro og skabe sammenhængskraft til glæde for hele byen. Et hovedformål at bakke op om, nemlig at vores største religiøse mindretal vil få et ordentligt sted at praktisere deres religion. Og det koster ingen penge.