Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Morten Messerschmidts misforståelse af Dannebrog

»Der er intet holdepunkt for at hævde, at vort flag er verdens ældste.« Fold sammen
Læs mere

Morten Messerschmidts kommentar om Dannebrog 12. august er uhistorisk. Det var først i løbet af 1800-tallet, at Dannebrog blev folkets flag. I 1833 blev det forbudt private at flage med Dannebrog. Forbudet blev først ophævet i 1854. Flagets historie er ikke en Ingemann-idyl.

Europarådets blå flag med gule stjerner blev i 1986 EUs flag. For Messerschmidt er det et politisk signal, der minder om det tyske, franske og italienske flag, »der symboliserer staten«. Disse tre flag var imidlertid fra starten kendetegn for liberale frihedsbevægelser og blev til sidst de pågældende staters flag. De var alle fra begyndelsen folkeligt forankret i højere grad end det danske. Messerschmidt mener, at EU-flaget og mange europæiske flag symboliserer magten. Men de udtrykker også identitet.

Messerschmidt tror, at Dannebrog som »folkets flag« er hævet over politik, fordi det bruges på lagkager, juletræet og i kolonihaver. Han nævner aviser, der i 1919 markerede »verdens ældste fanes 700 år« og skriver, at Dannebrog ikke var statens flag »og således uden politisk konnotation«. Men den historiske virkelighed er en anden.

Frem til ca. 1800 var Dannebrog Kongens, dvs. statens, flag. Det blev brugt af orlogsflåden og af handelsskibe med statens billigelse og af hæren.

Der er intet holdepunkt for at hævde, at vort flag er verdens ældste. Dets eksistens kan først dokumenteres fra midten af 1300-tallet og dermed føres tilbage til Valdemar Atterdag.

Et rødt flag med hvidt kors var dog ikke enestående i datiden. Den tyske kejser brugte i 1100-tallet en rød fane. Når han drog på korstog, var der et hvidt kors i den. Kejserens røde fane med hvidt kors kan fra slutningen af 1200-tallet betragtes som tysk rigsfane. Kejser Karl IVs lig blev i 1378 ledsaget af den røde fane med hvidt kors. I middelalderen træffes et rødt våben med hvidt kors flere steder i Det tyske Riges yderområder, og de relaterer sig til den tyske kejser, f.eks. i Savoyen.

Kejserens flag

Den tyske kejser Ludvig af det bayerske fyrstehus Wittelsbach fik afgørende indflydelse på de forhandlinger, der i 1340 førte til, at junker Valdemar blev anerkendt som konge af Danmark. Valdemar Atterdag drog ind i Danmark med et følge af sydtyske stormænd fra kejserens hof. Senere fik han støtte af kejser Karl IV over for hansestæderne. Da Valdemar Atterdag valgte at bruge Dannebrog, vidste han, at en rød fane med hvidt kors også var kejserens, og at den kunne signalere, at der bestod en positiv forbindelse mellem ham og kejseren.

Det danske flag var fra begyndelsen udtryk for politisk magt og havde et universelt præg, der var mindst lige så stærkt som det meget yngre EU-flag. Der er intet unaturligt i, at de to flag vises sammen.