Morten Messerschmidt revser Frederik Vad: »Enten gør man det erkendte og rigtige. Eller også svigter man«

I historiens lys vil Socialdemokratiet måske kunne tilgives for det svigt, de repræsenterede op gennem 1990erne, 00erne og begyndelsen af 2010erne. Men har man først erkendt, at det gjorte var forkert, er der ikke nogen vej tilbage. 

»Skal man forstå værdebatten sidste fredag, er der styr på tingene. Asyltallet er lavt og alle ønsker en stram udlændingepolitik. Det harmonerer bare dårligt med virkeligheden uden for Christiansborg,« mener Morten Messerschmidt. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

På jurastudiet lærte vi om tilregnelse. At forsæt og ansvar hænger sammen. Den, der ikke ved, hvad han gør, straffes mildere end den, der begår sin ugerning med fuldt overlæg. Ja, måske går den uagtsomme helt fri for ansvar. For det er den onde vilje, vi straffer i Danmark. At handle forkert – og vide det – er den egentlige forbrydelse. En forbrydelse begået i søvne derimod, kan være straffri.