Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Morten Kabell: Bilerne må rette ind

Læs mere
Fold sammen

I kronikken 6. december angriber Uffe Palludan københavnerne for at sammensætte en Borgerrepræsentation, der prioriterer det bedste for byen og for københavnerne. Der er tale om en underlig kritik, man aldrig ville rette mod borgerne i andre af landets kommuner. Men man skal som bekendt læse meget, før øjnene triller ud af hovedet.

Uffe Palludans primære anke mod københavnerne er prioriteringen af byens cyklister. Lad mig påpege, at 62 pct. af københavnerne tager deres cykel til og fra arbejde i byen, mens 21 pct. tager den kollektive transport og otte pct. går. Kun ni pct. tager bilen. Alligevel bliver 66 pct. af byens gadearealer brugt til bilernes kørebaner og parkeringspladser. Kun syv pct. af pladsen bliver brugt til cykelstier.

Bilisterne er med andre ord et meget pladskrævende mindretal. Den trojanske hest i den københavnske trafik er de mange biler, der hver dag ruller ind over kommunegrænsen og forværrer problemerne med trængsel, støj og luftforurening. Det har de københavnske vælgere en berettiget forventning om, at Borgerrepræsentationen gør noget ved.

Er det en københavnsk fuckfinger til pendlerne fra omegnskommunerne? Nej, på ingen måde. Stort set alle gader i København er beboelsesgader og skoleveje for et betragteligt antal børn. Hvis omegnskommunerne på daglig basis oplevede samme invasion af biler, der kørte gennem deres villaveje i relativ høj fart, ville de formentlig dele københavnernes prioritering af gode forhold for fodgængere, cyklister og den kollektive transport.

Der er altså alle mulige gode grunde til at sætte bilerne bagerst i udviklingen af fremtidens København. Gjorde vi bilen til det foretrukne transportmiddel, ville vejene ganske enkelt sande til i biler.

Betyder det så, at bilerne skal helt ud af byen? Nej, men vi skal have færre af dem. Til gengæld vil ældre, handicappede og den del af erhvervslivet, der har et berettiget kørselsbehov, få nemmere ved at komme frem i trafikken og finde en parkeringsplads, når de har brug for det.

Sidste år afholdt København for første gang siden 1970ernes oliekrise en bilfri søndag. Det primære formål var at vise, hvor meget bedre en by vi kan skabe, hvis bilerne dominerer mindre end i dag. Der ville være mindre støj og luftforurening. Vi ville nedbringe udledningen af CO2. Og så ville vi få plads til de mange ting, som københavnerne efterlyser: Bedre plads til fodgængere og cyklister, nye byrum og grønne områder.

Men fremover bør vi måske holde cykelfrie mandage. Så kan Uffe Palludan og andre kritikere af den københavnske trafikpolitik med egne øjne se, hvordan trafikken ville bryde helt sammen, hvis de mange københavnske cyklister satte sig ind i hver deres bil for at komme til og fra arbejde.