Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Morgen-vækning er kun en lille del af hjælpen til udsatte borgere

»Man får ikke tilkendt socialpædagogisk støtte, hvis ens største problem er at komme op om morgenen. Der skal efterhånden en hel del til at kvalificere sig til disse ydelser.«

09DEBBENNYANDERSEN-133359.jpg
Læs mere
Fold sammen

Berlingske bragte torsdag en artikel om en KL-analyse der viser, at antallet af borgere, der får socialpædagogisk støtte, er steget med 72 procent på seks år. Det fremgår, at 41.651 danskere sidste år fik hjælp af kommunen til »at komme op om morgenen, købe ind, gøre rent, tage bussen på arbejde og i det hele taget agere i deres eget liv.«

En støtte på et højt fagligt niveau, som artiklen med sin vinkel forsøger at degradere til hus- og vækningshjælp.

Udover at man i høj grad kan diskutere selve analysemetoden, så er det spørgsmålet, om Berlingske overhovedet har forstået, hvem målgruppen for støtten er. F.eks. signalerer billedet til artiklen – med bare tæer under en dyne, en dyr telefon og rent sengetøj – mere dovenskab end borgere med massive udfordringer.

Som repræsentant for 39.000 socialpædagoger, der hver dag hjælper udsatte borgere til at mestre så meget som overhovedet muligt med en hjælp, der er langt mere kompleks og omfattende end en omgang morgenvækning, ærgrer det mig inderligt, at disse borgere endnu engang skal møde holdningen om, at de bare kan tage sig sammen.

To tredjedele af dem, der får hjælp, er på førtidspension – en tredjedel har deres gang i hospitalspsykiatrien. Man får ikke tilkendt socialpædagogisk støtte, hvis ens største problem er at komme op om morgenen. Der skal efterhånden en hel del til at kvalificere sig til disse ydelser, så lad os slå helt fast: Vi har ikke at gøre med dovne og uopdragne borgere, der »burde have lært det hjemmefra«, men om mennesker med massive problemer og funktionsnedsættelser.

Dem, der får støtte, kan ikke læses ind i en normalbegrebsramme, som Berlingske forsøger at lægge op til ved at stille spørgsmål ved f.eks. forældre og opdragelse. Derfor er det også let at få den tanke, at KL-tallene her presses ind i en form, så der kan skæres en artikel om dovne udsatte, der får for meget hjælp til noget banalt. Artiklen fortæller ikke historien om, at med en tidlig indsats kan netop den unge målgruppe komme på fode igen, få en uddannelse og komme ind på arbejdsmarkedet, så de kan bidrage til samfundet, fremfor at blive marginaliseret og ende på livslang forsørgelse. For meningen er jo netop, at udsatte med den rette socialpædagogiske indsats kan klare mere med mindre støtte.

Jeg håber ikke, at analysen baner vejen for en politisk opfattelse af, at det ikke nytter at hjælpe borgere ud i en mere meningsfuld og selvhjulpen tilværelse. Det vil være et stort socialpolitisk selvmål. Derfor håber jeg, at KL-tallene er et udtryk for, at kommunerne tager serviceloven alvorlig og investerer i tidlig indsats. Eller med KL’s egne ord: »Invester før det sker.«

Tidlig indsats er også hjælp til at forebygge nye skader på egen krop og sjæl – og i værste tilfælde andres. Det er, hvad en socialpædagogisk støtte bidrager til – og morgenvækning er en uendelig lille del af den støtte.