Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Mor har faktisk ret

Læs mere
Fold sammen

Chefanalytiker for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Mie Dalskov Pihl, skriver i en kommentar 20.12, at »Mor siger, at gymnasiet er den bedste vej« og argumenterer i kommentaren for at flere skal vælge gymnasiet fra og erhvervsuddannelserne (EUD) til i stedet. Men »problemet« er, at »mor« faktisk har ret. En sværm af undersøgelser dokumenterer, at unge med en gymnasial uddannelse faktisk klarer sig godt.

De bidrager positivt til BNP. De bliver omstillingsparate til et samfund, som netop er under stadig forandring. En væsentlig større andel af dem, som går i gymnasiet gennemfører forløbet sammenlignet end dem, der starter på erhvervsuddannelserne. De går den direkte vej, hvor erhvervsuddannede bliver 28 år i snit, før de er færdige.

91 pct. af dem bruger deres studentereksamen til en videregående uddannelse, og størstedelen af de resterende får faktisk et arbejde, som betyder, at de efter otte-ni år overhaler en faglært arbejder i løn. De tillægger sig generelt en bedre sundhedsadfærd, og de bliver sammenlignet med håndværkerne ikke i samme grad nedslidte.

Gymnasiet har et godt og attraktivt socialt miljø, som udover dannelsen og kompetencerne faktisk bevidstgør eleverne om, hvilken karrierevej, de skal vælge. Det er vanskeligt at få 15-årige til at vælge karriere-vej, og det er vanskeligt at skabe et attraktivt socialt miljø i erhvervsuddannelserne. Og usikkerheden om muligheden for at få en praktikplads gør heller ikke valget af erhvervsuddannelsen oplagt.

Mie Dalskov Pihl peger på, at forudsætningerne for at få flere i EUD er, at færre skal vælge gymnasiet. Det er ikke nogen ny iagttagelse, selvom den meget vel kunne suppleres med, at flere af den meget store gruppe af alle unge, der slet ikke får en uddannelse efter grundskolen, også godt kunne vælge en erhvervsuddannelse.

Skiftende regeringer har forsøgt at få flyttet elever mellem uddannelserne med forskellige midler: karakterkrav, faglige stramninger, forandrede økonomiske vilkår, mere fokuseret vejledning af eleverne i 8. klasse og 9.klasse, positiv omtale af behovet for håndværkere og negativ omtale af gymnasiet og påpegningen af risikoen for at blive en del af »studenterproletariatet« – og lige lidt har det hjulpet.

Men når nu eleverne faktisk ikke kan beslutte sig som 15-årige, og når de – og deres mødre – i praksis har indført en 12-årig ungdomsuddannelse, hvorfor så ikke tage udgangspunkt i det? Hvad er der egentlig i vejen med, at man giver studenterne mulighed for at tage en håndværksuddannelse efterfølgende? Det er i dag muligt at få næsten begge dele med en EUX.

Selvom en studentereksamen er dyr, vil der være en gevinst ved, at erhvervsuddannelserne kommer til at modtage kompetente og alment dannede unge, som er bevidste om, at det er blevet deres vej til uddannelse, og som har muligheden for videreuddannelse efterfølgende, hvis de ønsker det.